Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Erik Givskov.
mer sig oldingealderen, og at vi kun kan besætte de
tomme-pladser med middelmaadigheter av tredje og fjerde rang.
Fra alverdens lande lyder varselsropet, at vor civilisation
er syk. Men for mange er det bekvemmere at si, at det
eiden hvite race, der er blit gammel og stunder mot død og
undergang. Med en let kjøpt analogi fra det enkelte
menneskes liv tales der saa om vor races ungdoms og
manddoms-tid, og nu er vi i alderdomsperioden. Men det er en aldeles;
falsk analogi. Der er ikke mere likhet mellem nationens og;
det enkelte menneskes liv, end der er mellem skogens og;
det enkelte træs. Og racen, nationen, blir aldrig gammel.,
ikke mere end skogen. Træet spirer, vokser, ældes og dør„
men nye trær vokser bestandig frem i dets skygge, og skogeni
vil være like saa vaarfrisk om tusen aar, som den er idag —
forutsat at ikke klimatiske forhold eller menneskets
begjærlighet lægger den øde. Saaledes ogsaa med racer og
nationer. Nyt liv vil bestandig spire paa de gamles graver, saai
længe ikke voksebetingelser ødelægges av uretfærdige sociale;
forhold. — Naar vi i fortiden har set folk paa folk fødes,,
vokse, trives, svækkes og gaa til grunde, da er dette kun ett
bevis paa, hvad ogsaa historien lærer os, — at folket
hadde-fornegtet social retfærdighets bud, — naar vi idag ser
voregen civilisation i et desværre altfor umiskjendelig forfald, dai
er grunden øiensynlig nok den samme. Men alt dette er
ingenlunde noget bevis paa, at ikke en gang" det folk vil opstaa,,
som vil forstaa at krone sin kultur med uforgjængelighet,,
ja ikke engang for, at denne hæder ikke vil bli vor. Ti vii
vet mere end vore forgjængere i kultur, vi vet at ingen
civilisation kan finde en .varig trivsel, uten den er bygget p;aai
økonomisk frihet og social retfærdighet.
Og vi vet ogsaa, hvori social retfærdighet bestaar, vi v<et„,
hvad der utkræves for at skape økonomisk frihet.
Verden over lever vi under dyrtidsforhold, hvortil
vorr-civilisation neppe nogensinde tidligere har kjendt maken. I[
de Forenede Stater er priserne paa saa at si alle
livsfornøden–heter, i henhold til de officielle opgivelser fra the Bureau off f
Labour, fordoblet i løpet av de sidste tyve aar, og i Eurojpau
er forholdene ikke bedre. Selv i Belgien, hvor fødemidlerne ;
takket være en rik produktion endnu for faa aar siden kundes i
kjøpes til hvad vi nu vilde kalde røverkjøp, er priserne sttegettt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
