- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
39

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En kultur i forfald.

39

gjennem provinsen Namur med de store, frugtbare
hvete-gaarder, eiet av en eller anden greve eller fabrikant i
Brüs-sel, gjennem Ardennerbjergenes naturpragt. Intet steds er
jorden dyrket, som den burde. Overalt er der langt fra hus
til hus.

Og Tyskland da, dette land befolket av jernflittige
arbeids-bier, dette land, som en superklok franskmand, Henri
Moys-set i sin nylig utkomne bok «Tidsaanden i Tyskland tyve
aar efter Bismarck», erklærer for overbefolket i en saadan
grad, at skulde det være rigtig efter fransk kokebok, kunde
det kun ernære 40 millioner mennesker. Reis fra Köln til
Hamburg og fortæl mig saa, om der noget sted i
landdistrikterne er synlig mere end et eller to bondesteder pr.
kilometer. «Ja men det er ogsaa daarlig jord alt sammen,» vil man
maaske si. Men der er ingen daarlig jord; der er kun
daarlige landbrukere eller endnu bedre daarlige love, der
ødelægger landbrukeren. I Flandern flytter de klitterne for at
skaffe plads til kjøkkenhaver, og bryter de alen op av
hederne for at bygge drivhus.

Men la os fortsætte reisen. La os gaa fra the Hook
van Holland til den russiske grænse. Allerede for Utrecht, i
det tæt befolkede Holland begynder elendigheten igjen, og
god jord eller daarlig jord ser man fra jernbanevognens vindu
kun spredte vaaninger, hvor langt vi saa gaar. Selv i de rike
hvetejorder i det ostlige Preussen er det det samme syn.
Jorden er optat, men den er ikke dyrket. I intet av alle vor
moderne civilisations fire arnesteder, England, Frankrike,
Tyskland eller Amerika, findes der fri adgang til jord, som med
fordel kunde dyrkes. Derimot findes — med undtagelse av
England – en saadan gudsvelsignelse av toldbeskyttelse og
truster og ringer og karteller, at produktionen er endt med
at bli saaledes lænkebundet, at den nu ikke længere kan
tilfredsstille folkets nødtørftigste behov. — De, der har raad
dertil, maa betale dyrtidspriser; de der ikke har, maa sulte.

Alt dette er ikke kommet paa en gang. Det er mindst
30 aars utsæd, det vi nu høster. Tredive aars krænkelse av
arbeidets ret til at erhverve sit brød ved arbeide paa jorden.
Nu ser vi høsten: Fyldte tugthuse, sindssykeanstalter,
sanatorier og bordeller. Og bak det hele den revolutionære
socialist med brandfaklen i den ene haand og bomben i den anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free