Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - André Lichtenberger: Frankrike i utlandets øine før og nu - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
André Lichtenberger.
8.
Det kunde være fristende at fortsætte undersøkelsen;
men tiden tillater det ikke, saa jeg maa la mig nøie med i
korthet at fastslaa de resultater vi er kommet til:
1) Mange av de kjendsgjerninger man støtter sig til for
at bevise at Frankrike er i forfald, er likefrem feilagtige og
vidner om en overfladisk iagttagelse.
2) Mange av dem har Frankrike, helt eller delvis, tilfælles
med alle andre nationer.
3) Ofte blir de saa opsigtsvækkende bare fordi de
fremkommer i den franske presse med en hyperkritisk
lidenskabe-lighet som forstørrer dem. Den mindste forandring i vore
dagblades holdning og tone vilde være nok til at forvandle
utlandets opfatning av vort land og folk.
Som motsætning til læren om Frankrikes forfald vil jeg
derfor tillate mig at fremsætte en anden hypotese, som synes
mig mere overensstemmende med virkeligheten.
Frankrike, som var et land med gammel katolsk og
monarkisk tradition, har nu i halvandet hundrede aar
arbeidet paa at gaa over til en fri demokratisk ståt styret av
fornuften. Paa denne hele den civilicerte verdens utviklingslinje
har det næsten altid vist de andre nationer veien, og
undertiden har det stormet frem med en uforsigtig fart. Herav
kommer skuffelser, tilbakegang og ulemper, som landet
gjennem sine politiske skribenter har klaget høilydt over,
undertiden saa høit at verden kun har hørt deres klage uten at
lægge merke til alle de store fremskridt og alle de
gjennemførte reformer . . .
Dette er saa meget mere uretfærdig som der netop i de
sidste aar har vist sig en række nye symptomer paa at man
i Frankrike er villig til med fornyet energi og eftertrykkelighet
at kjæmpe mot en hel del av de mangler man bebreider os.
Disse symptomer viser sig i alle retninger.
For et par aar siden var Frankrike saaledes revet med av
en uforsigtig og generøs humanisme, at det syntes at ha tapt
interessen for selvopholdelsen, og fredsbevægelsen og
anti-militarismen fik frit brede sig. Behøver jeg at nævne den
pludselige forandring som er foregaat i den offentlige mening
efter krisen i 1905? Eller den enstemmighet hvormed der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
