Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Schencke: Guder som dør - I. «Han er ikke her, han er opstanden!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDER SOM DØR.
i.
«HAN ER IKKE HER; HAN ER OPSTANDEN!»
(De synoptiske evangelier.)
Jesus, Marias søn, døde.
Og hans tilhængere stod tilbake med et saa overvældende
indtryk av hans person, at de lette efter de høieste
torestillinger og ord for at anvende dem paa ham.
Sandelig, dette menneske har Gud gjennem adoption
giort til sin «søn», det vil si at han er den Messias vi har
ventet paa, sa de jøde kristne.
(Messias skulde, ifølge jødernes mening, være ikke alene
Davids «søn», det betyr: hans ætling, men ogsaa Guds «søn»,
det betyr: hans yndling, hans vasal, hans stedfortræder paa
jorden, efr. Salme 2. Uttrykket «Guds søn» brukes II Sam.
7, 14 om de davidiske konger.)
I Jesus har et himmelsk, guddomelig væsen inkarnert
sig, tat plass, — et væsen som har eksistert før alle ting, og
ved hvem alt er skapt, sa de hedningekristne.
(Navnlig i tiden henimot Jesu fødsel var, ved siden av
den tidligere Messiasforventning, den tanke dukket op blandt
jøderne, at Messias skulde være et saadant himmelsk, forut
for alle ting eksisterende væsen, efr. Henoks bok.)
Og sluttelig, fra 2det aarh. av, blev den mening den
overveiende, at Jesus ikke har hat nogen menneskelig far,
men er undfanget av H e lliga an den, og følgelig er Guds
søn i bokstavelig forstand. Efter sit fædrene ophav hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
