Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Schencke: Guder som dør - II. Kristus og Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Wilhelm Sclieneke.
og stjernebilleder. De omhandlede guder er dels og
fornemmelig vegetation s gu der, dels er de a strål gu der.
Som vegetationen kommer av jorden, saa er disse guder
sønner av en stor modergudinde, symbolet for «moder jord»;
eller de staar i intimt forhold til hende som hendes elskere.
I saadant forhold staar Osiris til gudinden Isis, Tammuz til
Ishtar, Adonis til Belti (Afrodite), Attis til Kybele. Som
vegetationen dør og svinder og lar jorden ødslig tilbake, saaledes
maa de nævnte guder sætte livet til og stige ned i grav og
dødsrike, mens de kvindelige guddomme klager og jamrer:
kvinderne sørger ved gudens grav. Men planteveksten viser
sig paany, den dukker op av jorden til nyt liv; om vaaren
spirer det og grønnes det: guden har brutt dødsrikets vælde,
han er opstanden!
Ogsaa himlen frembyr synet av guder som dør og
kommer til live igjen: solen som forsvinder og straaler frem igjen,
maanen som avtar og tiltar, stjernebillederne som dukker
under horisonten for siden at vise sig paany.
Man kombinerte disse to forestillingskredser: orientens
spæde vegetation, som saa let og saa hurtig forgaar, blev et
billede paa det unge guddomsvæsens død; den kraftig
frem-straalende sol avgav billedet paa hans seierrike opstandelse.
I kultusen, ved gudens store aarlige fest, kom begge dele til
dramatisk fremstilling, og gjennem hellige ceremonier og
sakramenter fik de troende gudens dødsovervindende liv i
sig, saaledes som vi tidligere har set.
Disse orientalske religioner med sine frelserguder kom
sigende ind over det romerske rike. Og de henvendte sig
ikke til en bestemt klasse, av en bestemt nationalitet: alle
og enhver, av hvad stand og folkeslag som helst, hadde
adgang til frelsen. Utvilsomt har de ydet et mægtig forarbeide
for kristendommen.
De vandt imidlertid ikke synderlig paaskjønnelse hos de
kristelige apologeter. Meget mere betragtet disse forfattere
frelserreligionerne som djævelske efterligninger av den kristne.
Men derom kan selvfølgelig ikke være tale. Kristendommen
er jo yngre; den har her været den mottagende. Om nogen
har været det.
Og man staar i virkeligheten ikke længer fremmed
overfor den tanke, at store og vigtige dele av den kirkelige dog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
