Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aaiidsarbeide.
65
uendelig smaa, deres litenhet kan neppe fattes, kan ikke
uttrykkes i almindelige maal og lar sig vanskelig
anskueliggjøre ved nogen sammenligning. Selv de mindste i
mikroskopien benyttede maal paa en tusendel og en titusendel
millimeter er overfor atomerne som tusener av mile.
Alle atomer av samme grundstof er hverandre
fuldstændig like og har samme vegt. Denne vegt er en uforanderlig
egenskap, er forskjellig for hvert grundstof og kaldes
atomvegt. Det letteste av alle grundstoffer er vandstof, som
forekommer meget utbredt paa jorden, da det er bestandel av
alt vand. Dets atom vegt regnes for 1. Alle andre
grundstoffer er tungere; jernets atomvegt er 56, blyets 207 o. s. v.
De tungeste av alle grundstoffer er de to sjeldne metaller uran
(238,5) og thor (232).
Endnu en egenskap hos grundstoffene maa her kortelig
nævnes. Ophedes et grundstof meget sterkt, da utsender det
lys. Lar man dette falde gjennem et prisme, da sees det
ikke længer som en sammenhængende lysning, men er opdelt
i et antal baand og linjer. Disse linjer er forskjellige for og
karakteristiske for hvert eneste grundstof. Ved denne metode,
som kaldes spektralanalysen, er man istand til at bestemme
og gjenkjende mængder saa smaa, at de unddrager sig enhver
veining, og hvad mere er, bestemmelsen kan foregaa paa
avstand. Spektralanalysen har sat os istand til at erfare, hvorav
sol, maane, stjerner, ja selv de fjerne stjernetaaker bestaar.
Rettes spektroskopet mot en stjerne, da sees en mængde
linjer, der er gienkjendt som tilhørende grundstoffer, der ogsaa
findes her paa jorden. Andre kloder er altsaa opbygget av
samme materiale som vor jord, hvilket tyder paa fælles
oprindelse.
En merkelig undtagelse fandtes dog i 1868, da man i
solspektret blev opmerksom paa linjer, som ikke tilhørte
noget dengang paa jorden kjendt grundstof, og derfor blev
henført til et nyt element, som efter solens græske navn blev
kaldt helium. I 1882 saaes imidlertid de samme linjer i
spektret av de gasarter, som utslyngedes ved Vesuvs utbrud og i
1895 fandt endelig den engelske fysiker Ramsay helium i
betydelig mængde i uranmineraler, en forekomst, som senere
paany vil bli omtalt. Man kan neppe tænke sig nogen større
triumf for en paavisningsmetode, end at den sætter os ist&nd
5 — Samtiden 1012.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
