Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aaiidsarbeide.
73
4—5, Eidsvolds bad omtrent 1; paa Nesodden ved Kristiania
findes mange radioaktive kilder, hvorav et par opviser tallet
20, en enkelt 43. Endvidere tindes paa Modum et stort
omraade, hvorfra næsten alle vandprøver er radioaktive; et par
av disse, der tiere ganger er undersøkt, viser høie tal paa
henimot 100.
Vi skal efter denne digression vende tilbake til
radiumemanationens egenskaper.
Emanationen er ubestandig. Emanationsholdig luft eller
emanationsholdig vand, som er indelukket i en tæt beholder
f. eks. av glas, taper sin aktivitet paa en ganske bestemt maate,
saaledes at den synker til det halve i løpet av 4 dage. Om
4 dage er den altsaa kun det halve av, hvad den er idag, om
8 dage det halve av hvad den var 4de dag o. s. v. Faldet
foregaar uavhængig av al ydre paavirkning og inden grænserne
-f- 180°–)- 450° ogsaa uavhængig av temperaturen altid paa
samme maate, saa man endog har tænkt paa heri at finde
en uforanderlig maalestok) for tiden.
Materie kan ikke tilintetgjøres. Naar emanationen
svinder, er det følgelig kun tilsyneladende, og den maa fremdeles
eksistere i en eller anden form. Forsøkene paa at forfølge
dens skjæbne er allerede kronet med held og har bragt et
resultat, som retfærdiggjør de ord, hvormed denne artikel er
indledet. Dette vil fremgaa av følgende:
Betragter man frisk utviklet emanation i spektralapparatet,
da sees i begyndelsen et billede av uro, et vekslende spil av
farvede linjer, som kommer frem og atter forsvinder, indtil
der efter nogen dage optræder en lysende gul linje, der blir
staaende, og nu utvikles litt efter litt en samling av
karakteristiske linjer, der alle tilhører det i indledningen omtalte
grundstof helium. For første gang er herved det
uigjendrive-lige bevis leveret for, at et grundstof kan gaa over i ei andet.
Paa det mest uventede møtes altsaa her forskningerne
over emanationens skjæbne med de berømte undersøkelser,
hvorved Ramsay for tiere aar siden, da radium endnu var
ukjendt, fandt helium i uranmineraler; sammenhængen blir
nu let at se: det er opstaat av disse mineralers radium med
emanationen som mellemled. Da helium som nævnt er
paa-vist i solatmosfæren, tør vi ogsaa anse det som sandsynligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
