Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORG BRANDES OG NORGE.
I decem ber 1876 var Georg Brandes for første gang i Norge.
Han var blit bedt om at holde i Kristiania de samme
foredragene om Søren Kierkegaard som han netop hadde holdt
i Stockholm. Universitetet negtet ham hus. Saa flk han lov
at tale i Studentersamfundet.
Hans optræden blev — saa heter det i et angrep paa ham
i «Aftenbladet» — «ogsaa hos os en kampvækkende
Allarm-begivenhed. Hans Navn er en Fane; saasnart den blev
stukket op, delte Publikum sig strax i to Lejre, ikke
formedelst nye æsthetiske Synsmaader, som man kunde vente,
naar Talen var om literære Foredrag, men — formedelst
religiøse og politiske Spørgsmaal. Nogle mødte hans
Optræden med Uvilje, tildels endog med Frygt, andre flokkede
sig om ham i et Slags Begejstring’.»
Den unavngivne «Aftenblads»-forfatter medgav Brandes’s
ualmindelige begavelse, hans omfattende kundskaper og hans
fine form. Men — han vilde bruke videnskapen til at «virke
for praktiske ideer», han førte kamp mot kristendommen
eller i det hele den positive religion og kamp for den «frie
kjærlighet» eller overhodet for gjennemførelsen av lykkens
og nydelsens moral. Han var saaledes ikke
«videnskaps-mand», men en «apostel» eller «agitator», i videnskapen en
«tendensjæger», og dermed hadde han «selv dømt sig uskikket
og uværdig til at træde i den frie, objektive Forsknings
Tjeneste», — Universitetet hadde ret til at stænge sine dører
for ham.
Den manden som skrev saaledes, — som i to lange blad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
