Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Halvdan Koht.
stykker hamret løs paa den danske oprører med den kraftigste
kristelig-konservative storslægge, det var — Arne Garborg.
Snaue to aar efter skrev den samme Garborg sit oprørsskrift
mot kristendommen, «Ein fritenkjar», og han har selv vidnet,
at Brandes’s skrifter, først og fremst «Hovedstrømninger»,
var blandt de sterkeste magter som drev ham og hans slegt
til oprør. Aaret 1878 kom til at danne skil i norsk
aands-historie. Det var ikke bare Garborg som i dette aar blev
«fritjenkjar»; en endda vældigere kristendomskjæmpe, en
høvding i landet, — Bjørn stjerne Bjørnson, — slet sig
samstundes løs fra den gamle tro og reiste sin hugheite
fri-gjørelsesstrid. Og ogsaa han hadde faat kveik og styrke hos
Georg Brandes: «Religiøst var han med og frigjorde ogsaa
mig,» det mindtes og skrev Bjørnson saa sent som i 1908.
Allerede i mai 1880 kunde Brandes komme igjen til
Kristiania, og denne gang stod Universitetet ham aapent. Det
var bare prestene som skjældte.
Det virker underlig nu at læse om det opstyr han vakte
med sin første fremtræden, og næsten liksaa underlig synes
det at omslaget kom saa braat. Tingen var den, at i al stilhet
var det forberedt; her hadde vokset op en slegt som fandt
befrielse for sine egne tanker i Brandes’s aapne tale, og
bevægelser i norsk aandsliv hadde endog kunnet gi ham selv
hjælp i hans utvikling. Men det meste hadde faat foregaa i
al stilhet, indenfor meget trange kredser. Nu slog med én
gang Brandes paa bergvæggen, og den skjulte kilde sprang
frem i dagen. Her blev endelig en gang rum for fri tale i
landet. «En ny tidsaand er i begreb med at gjøre sit
indtog», — det var den betydning Ernst Sars la i Brandes’s
komme til Norge.
Hvad var det da for revolutionære tanker Georg Brandes
gjorde sig til talsmand for’? Det var moderne vesteuropæisk
filosofi, det var positivisme og evolutionisme. Var da dette
ting som var rent ukjendte i Norden’? De hadde ialfald
ingen magt vundet hos dem som endda ledet dansk og norsk
aandsliv, og særskilt i Danmark blev al slik lærdom avvist
med overlegen vanvyrnad.
En i den tid toneangivende literat som Rudolf Schmidt
kunde i 1868 (i «Berlingske Tidende») skryte rent barnslig
av at i Danmark hadde «Tankevirksomheden gaaet sin ul’or
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
