Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes og Norge.
81
styrrede Gang», og der var «Aandslivets høieste Problemer
bragte til større Klarhed end hos noget andet Folk». Endda
i november 1870 dømte han i en saakaldt «tidsbetragtning»
i tidsskriftet «For Ide og Virkelighed», at der i de sidste
treti aarene ikke hadde kommet nogen «nye frugtbare tanker»
fra Tyskland, Frankrike, eller England; alle disse aarene
hadde «endog, naar man vil slaae af paa det Høieste, navnlig
i de to første Lande været en ligefrem Armods-Periode».
Det som hadde særmerket tidsrummet, det var en
kritiskanalytisk retning med førere som Taine og John Stuart Mill,
som vaaget sig til «at aflede Aand af det, som ikke er Aand»,
men «af givne Naturbetingelser». Men til al lykke, de
nordiske folk hadde vist saa megen «Sundhed og’ Ungdom», at
indflydelsen fra denne europæiske retning hadde været «saa
godt som usporlig».
I Norge hadde der helt fra førstningen av 60-aarene
dannet sig en liten kreds, samlet omkring Ernst Sars og
Aasmund Vinje, som med begjærlig iver suget i sig den
nye europæiske filosofi, — som læste og drøftet Comte, Buckle,
og Spencer, og som her fandt nyt grundlag for sin
aands-virksomhet. Alt i 60-aarene formet Sars ut Spencerske
ut-viklingslover i sit syn paa den norske historie, det som bar
hans national-politiske kamp i bladet «Vort Land» (1867), og
som han for første gang la frem i sammenhæng i sin
«Udsigt» 1873. Men «Vort Land», som var samlingsorganet for
hele hans kreds, holdt sig ikke mer end et halvt aar, og de
moderne tanker som gjæret hos denne ungdom, fandt bare
uttryk gjennem et eneste og det et litet utbredt presseorgan,
Vinje’s «Dølen». Han skrev om Comte og Mill, om Darwin
og Huxley, og han kaldte like ut hele den danske
teologiskfilosofiske literatur for «overvundne Standpuncter», dens store
høvding Rasmus Nielsen for en «philosophisk Sprikestakk»;
men han var ogsaa allerede i 1868 opmerksom paa den unge,
endda navnløse Georg Brandes, som skrev «nokso
fremskredet»’ om slike ting.
Efterat saa Vinje var død, prøvde den unge radikale
maalstræver O. J. Fjørtoft med «Fram» (1871—74) at reise
en koncentrert kamp for positivistiske tanker; men det blev
en usigelig liten flok som hadde mod til at følge ham, — hans
djerve demokrati i baade maalform og samfundsopfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
