Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes og Norge. 97
spørsmaal i det norske «Dagbladet»; da Sars og Liebleins
tidsskrift hadde maattet gaa ind, blev det for alvor forhandlet
om at sætte igang et stort frisindet tidsskrift, som Brandes
skulde være med at styre sammen med Bjørnson, Sars og
Olaf Skavlan; det var «Kjærlighed til den norske Bevægelse»
som drev ham til Norge vaaren 1880. Og i disse samme
aarene var det han kom i sterkt aandelig samkvem med en
av sine gamle motstandere, Bjørn stjerne Bjørnson.
Brandes har selv fortalt om hvor fremmed han fra først
av stod overfor bøker som «Synnøve» og «Arne», og det er
vel ikke umulig at ogsaa disse bøker, likesom Ibsens
gjennem-bruds-verker, har været med at forurolige hans æstetiske
samvittighet. Men efterat han saa hadde brutt med den gamle
æstetik, blev Bjørnson ham snart for gammeldags, og
Bjørnson paa sin side tok religiøs forargelse av Brandes’s angrep
paa Rasmus Nielsens filosofi og av hans «absolute
skjønheds-tilbedelse». Da Bjørnson i 1889 søkte en tilnærmelse, avviste
Brandes den med avgjort mistillid, og de blev staaende paa
hver sin side.
Saa hændte det, da Brandes flyttet til Berlin, at Bjørnson
i et dansk grundtvigiansk blad offentliggjorde følgende
erklæring om Brandes: «Med lidenskabelig kraft, med et
usedvanlig! opbud af læsning og i en farverig, smidig fremstilling
har han forfulgt sit maal — og den første virkning paa mig
selv har været den, at jeg har lært ærbødighed for
anderledestænkende iblandt os; thi jeg behøvede at lære det. Ved
hver ny bog han har udgivet, har han øget min indsigt,
fremdrevet min tænkning — og hvad der nu staar for mig som
det vigtigste — ved sin ofte herlige skildring af
overbevisnings-tro mænd og deres skjæbne styrket min vilje. Han har gjort
mig til en fortrøstningsfuldere arbeider i det evig unge
aands-samfund, som jeg tror at tilhøre.»
Da Bjørnson skrev dette, var han allerede inde i den
voldsomme religiøse krise som førte ham hort fra hans gamle
grundtvigianisme og den hele kristendom. Hans erklæring
vidnet om at Brandes hadde været medvirkende til at drive
ham frem til frigjørelse, og den blev nu indledningen til et
intenst brevskifte mellem de to.1
1 Brevene fra begge sider er for øieblikket hos mig, og jeg har tillatt
mig at benytte en del av dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
