Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Georg Brandes og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Halvdan Koht.
føre slik en gjerning? Bjørnson har git en del av forklaringen
paa det i det han skrev i 1879 om Brandes’s stil, 0111 dens
makeløse «koncentration og tilspidsning»: «Der er
undertiden i Deres stil noget vældigt. Det fremkommer ved, at
den dybe, brænnende overbevisning i den grad behærsker,
hvad den fremstiller, at forståelsen iler forud for ordet, så
dette, om det er ganske sagte, vibrerer længe efter at det er
læst. Man er så betaget av Deres overbevisning, at man
mærker sig det minste vink, det letteste mine-spil, og derved
lyder enkelte ting med basuners styrke, sagt ganske lige til.
— — De går rent op i det, De behandler; kærligheden til
sanheden er i den grad begejstret på færde, at De selv blir
aldrig annerledes synlig æn gænnem værket, — skikkelsen,
forholdet, som skildres; De er med, De er mod, og halvt
med, halvt mod; men det falder i den grad af sig sælv, at
om vi er af en ånnen mening, vi stanser ikke, vi vredes ikke,
vi er på en ærlig grun, i et strængt, fint arbejde.»
Engang hadde Bjørnson skrevet, at Brandes var nervøs.
Brandes svarte: «De maa gjerne kalde mig nervøs, hvis De
blot derved ei mener enerveret eller nervesvækket; thi det
er jeg ikke; min «Nervøsitet» er min Styrke, jeg er ikke
nervøs, jeg er lutter Nerve.» Og en anden gang skrev han:
«Der er altid Storm i min Sjæl.»
Det er unødvendig at føie noget til. En mand med
dette huglynde og med slike evner maatte bli en
revolutionsmand i det samfund han levde i. Og baade Norge og
Danmark har ham at takke for frihet.
Det var 70-aarene som saa hans ungdoms første
frihetskamp. Der ligger epoken i hans liv. Men kampen var ikke
sint med det. Og det skal mindes, at han trofast holdt den
oppe i tiaar efter tiaar. Ogsaa vi som er født efter del store
gjennembrud, vi har dog oplevd at se Brandes som et
forargelsens tegn. Jeg minder bare om den strid han vakte
med sine gammeltestamentlige foredrag i Kristiania i
førstningen av 90-aarene, og jeg husker, at jeg selv dengang hyldet
ham paa vers (daarlige vers, gudbedre) i Studentersamfundet.
Ogsaa for os unge blev han en veibryter, en frigjører.
Nu er han 70 aar gammel, og det er hans største ære,
at han endda staar i kampen, — gir hugg og tar hugg. Han
har fremdeles den «storm i sjælen» som driver ham til altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
