Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Roll Anker: Postillen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Postiller).
97
liu ii bar — i tørklæet, som gjem le haaret, og i rygstykket,
der en fir-bladet rose var fældt ind — og da hun tok paa at
gaa igjen, saa hun op i himlen, som var hvitblaa og høi, og
med dirring i røsten sang hun:
Hvor salig er den lille flok.
som Jesus kjendes ved
i liam, sin frelser, har den nok
i tid og evighed......
Gud var hendes far. Men Jesus var død og opstanden,
paa det at hun maatte vorde frelst. Hun, Birgit Mattisdatter
Tveito.
Med age nævnte hun Gudfaderens navn. Naar hun bad
Fadervor, bad hun inderlig og med angest: Forlat os vor
skyld — og stanset ved det. Ti paa dommens dag skulde
de døde opstaa av sine graver, og Han skulde sitte paa trone,
og Han skulde skille væren fra sauen, og til dem paa sin
liøire side skulde Han tale saa: Kommer hit til mig, I min
faders velsignede — men for dem paa den venstre siden
skulde djævelen berede en ild, som skulde brænde evelig . . .
Og hvem visste sig tryg? Nei, saa mangfoldig var
synden, at ingen kunde vite sig tryg! Skrøpelighetssynd. Og
ondskapssynd. Disse var to, ja to arge synder; men likevel
kunde mennesket vinde paa dem. Det var værre med
arvesynden; med den var det værre, ti den sat i mennesket som
en torn i kjødet fra morsliv av . . . Og uten om disse tre var
det endda en fjerde — en fælelig synd: synden mot den
Hel-ligaand; ja, saa stor var denne synds fæle og gru, at et
menneske kunde begaa den og end ikke kjende sit fald, før
det var for silde. Naar dette kom for hende, helst om
kvelden, saa tok hun sommetider paa at skjælve som aspen, og
koldsvede. Da var det, Jesus traadte hende nær -— Han,
som var død og opstanden, enkom paa det at h u n maatte
vorde frelst.
Jesus, hendes broder, hendes ven, hendes brudgom
evindelig!
Hvor hun gik og stod, var Han hos hende, det visste og
kjendte hun saa vel; og uten Ham var hun et intet, som
mørket vilde opsluke.
Naar faren laa i sin jamring, og hun ingen raad visste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
