Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Roll Anker: Postillen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Postiller).
101
Professor Jonas stanset midt i den sidste lange bakken,
som bar til Mo-gaardene.
Den var saa meget mer besk for ham, hændelsen igaar,
som den hadde bragt et gammelt nag i hans sind paa fote
igjen: naget til hin indflydelse som bar ansvaret for, at han
knapt voksen brukte størsteparten av farsarven til en Palæ*
stinareise — en reise, hvis betydning for hans senere
utvikling hadde været lik nul. Og paa nyt dukket op i ham
erindringen om kampen, han hadde staat i for at faa rettet
ryggen, for at bli kvit forestillinger, som i hans første
ungdomsaar hadde hat hele Kristusmytens lyrisk-mystiske magt
over hans sind som over saa mange sværmeres. Kampen
mot skyggerne.....
Han saa ut over dalkløften, der de ørsmaa akerlappene
lyste imellem bergknauser og skograbber.
Her gik folket endda med kroket ryg! Og prøvde nogen
paa at rette sig for at se solen i aasynet, straks var
emissæren og hans følge over ham og skrek: krøk dig! Husk paa
synden! Husk paa døden! Glem ikke helvede, som venter!
.....Her gik folk med krokete rygger og plukket sten og
sten av den vesle jordlappen, som skulde gi dem føde til
skrotten — men fra gaard til gaard drog emissæren og følget
hans og veltet stenen tilbake ind over sindene!.....Og
menneskene, som var skapt for livet, snek sig utenom med
rædde øine — snek omkring indi et tusmørke, i en skodde
av «vondt samvite» og bad bønner om syndsforlating, naar de
hadde rørt ved det som livets og jordens var!
Professor Jonas knyttet haanden om kjeppen.
Det var rædslen — det var rædslen de spekulerte i, de
karene! Mørkerædslen . . . dødsfrygten og helvedesfrygten,
frygt for uaar og for sott — for «straffen». Og likesom
svarte-dauen før gik rædslen nu fra gaard til gaard, kaldte sig
religion og brot ned og dræpte i dødens navn det, som var
bestemt til at leve .... Og maalet med livet var blit at bli
kvit livet! Og endda undret folk sig over, at
landsungdom-men drog flokkevis over havet dit de visste, solen sken og
ryggene var rake! Sæt ind emissæren, sæt fast emissæren og
«prædikanten», tænkte professor Jonas, og det skal vise sig,
at ungdommen blir i landet!–––––-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
