Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Vort nationale demokrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5
Wilhelm Keilhau.
politisk kamp i de senere aar været en kamp for og imot
venstres koncessionspolitik.
Det vilde ogsaa være likefrem naturstridig, om venstre
skulde forsvinde, saa der bare blev to partier, — for de
frisindede er jo i realiteten ophørt at være et eget parti. I alle
land viser det sig nemlig, at utviklingen gaar fra de faa til
de mange partier. Oprindelig er der bare to; eftersom
spørs-maalene blir mange og interesserne differentieres, blir der
behov for flere. I Sverige er der 3 partier, i Danmark 4, i
Tyskland maa der sies at være 3 sæt av partier, selv i
parlamentarismens hjemland er der nu 4, og i Frankrike er der
en hel hærskare av dem. Og det parti som svarer til vort
venstre har nu ledelsen i land som England, Frankrike og Sverige.
Og hvorfor skulde der ikke være plads for et standpunkt
mellem individualisme og" socialisme-? For mig staar det slik,
at hvert av disse to motsatte livssyn har saa stor berettigelse,
at ingen av dem helt vil kunne seire, men at fremtiden vel
vil kunne være istand til at finde former for menneskenes
økonomiske forhold, som vil kunne gi samfundet hvad
samfundets er og individet hvad individets er. Det er venstres
opgave hele verden over at prøve at finde disse nye
former, gjøre dem praktiske og kjæmpe dem frem.
Det har saaledes ikke hittil lykkes samlingspolitikken at
slaa igjennem, og den synes ikke at ha fremtiden for sig.
Men ved at flytte den politiske kamp fra sakerne og over i
slagordene har den i nogen grad evnet at hemme vor
politiks socialisering.
En lignende rolle har maalsaken spillet. De sociale
spørsmaal er nemlig ogsaa i vort land saa vanskelige og saa
vigtige, at det maa bli de og de alene, som sætter grænserne
mellem partierne. Men ogsaa maalsaken er en saa stor sak,
at hvis den skal være partipolitisk, maa den være den ene
sak som der vælges for eller mot. Idet nu maalsaken har
trængt sig frem ved siden av de sociale spørsmaal, er
parti-kløvingen gaat i floke. De vælgere — og det er mange —
som efter sit standpunkt i sprogsaken hører til ett parti, efter
sin sociale overbevisning til et andet, maa ved valgene enten
undlate at stemme eller de maa ofre enten sin sociale
overbevisning eller sit sprogstandpunkt. Baade individernes og
partiernes moral lider herunder. Og selv om vort valgsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
