Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Vort nationale demokrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vort nationale demokrati.
115
mænd og kvinder som i gymnasiet lærer begge sprog vil
kunne bygge grundlaget for en utvikling i den retning.
Naar bekymrede lærere inden riksmaalskredser stadig
tar ordet for at vi heller end den nuværende ordning bør
faa to sæt gymnasier, et riksmaals og et landsmaals, da er
dette planer som gaar mot kløvning av landet i to sprog, og
det er dog vel værre end at kanske enkelte sprogsvake
indi-der kommer til at bli maalkløvet, som det nu er. Naar endog
en mand som professor Gjelsvik, hvis nationale instinkter
dog skulde være iorden, i «Syn og Segn» har kunnet gi en
slik tanke tilslutning, da er der grund til at nære alvorlig
ængstelse. Skulde den slags planer stikke sig mere frem, vil
det bli nødvendig at faa nye skillemerker i sprogsaken. Striden
vil da ikke længer bli mellem riksmaal og landsmaal, men
mellem separatister og nationalister — mellem dem som vil
maalkløvning, og dem som vil samle norsken til ett sprog.
Men det vil kanske ogsaa bli det gagnligste delemerke.
Som nævnt: først naar vi har ett nationalt sprog i Norge,
er vort land ogsaa i national henseende kommet efter. Men
de sociale spørsmaal kan ikke vente paa det. Alt nu maa de
frem i første række.
Det store vort nationale demokrati, venstre og
arbeider-demokraterne, har utrettet efter konsolideringen av 1908, er
at det i koncessionspolitikken har fundet en overgang og et
bindeled mellem den nationale og den sociale politik.
Koncessionspolitikken blev skapt ved en national frygt
for, at vort land midt i fredens dage skulde bli hærtat av den
fremmede kapital. Men den kunde ikke utformes uten at
den samtidig kom til at gi staten en dominerende indflydelse
i en række økonomiske og sociale forhold. I sit utspring
national er den i sin utformning blit social og en av de
interessanteste nyskabninger social lovgivning i vore dage kjender.
Det problem som koncessionspolitikken stillet vore
lovgivere, var dette: Skal vi faa den store fremtid vore fosser
synger om, da maa vi sørge for at ikke utlændingerne kommer
til at beherske dem. Men vi maa ogsaa se til, at de kan
nyttes ut. Og dertil savner vi nu kapital, ialfald villig kapital.
Hvordan skal vi nu kunne skaffe vor slegt den nødvendige
fremmede kapital uten at binde vore efterkommere til at bli
fremmedes tjenere? Her som ved enhver stor avgjørelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
