Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - E. Poulsson: Om radium og radioaktivitet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Av det moderne aandsarbeide.
mosfæren er tilstede usynlige straaler av en type, som har
den største likhet med Röntgenstraaler og med radiums
y-straa-ler, men dels synes disse ikke tilstrækkelige til at kunne dække
radiums store utgifter, dels har de vistnok for en stor del
sit utspring fra radium selv, der, som allerede nævnt,
forekommer i smaa mængder næsten overalt i jordskorpen.
Endelig er det ogsaa eksperimentelt vist, at radium neppe
kan «næres» av omgivende straaler, ti det vedblir
usvækket at avgi energi, selv om det opbevares paa bunden av
en grube, 800 meter under jordens overflate, eller indesluttes
i en stor blok bly, et gjemmested, hvor ialfald kun meget
faa av atmosfærens straaler kan trænge ind. Ogsaa flere
andre forklaringsforsøk, som her ikke skal refereres, er nu
traadt i bakgrunden for den opfatning, at energien ikke altid
paanyt hentes utenfra, men tilhører eller oprindelig er
nedlagt i radiumatomet selv, og at alle de merkelige fænomener,
som de radioaktive legemer frembyder, utvunget lar sig
avlede derav, at deres atomer befinder sig i opløsningstilstand.
Til forstaaelse av denne, navnlig av fysikeren Rutherford
utviklede teori, maa forutskikkes, at mange nyere
forskninger fører til det resultat, at begrepet atom i dets nuværende
forstand maa opgives. Det, vi kalder atomer, kan ikke
længer betragtes som de mindste og sidste dele av materien,
men maa opfattes som enheter av en høiere og sammensat
art. Heller ikke kan grundstojfene længer ansees som
uforanderlige og absolut forskjellige fra hverandre. Denne
anskuel-sesmaate grunder sig paa det moderne begrep elektroner. Den
nye videnskap elektronkemien bygger bro over det dype svelg,
som hittil har været mellem energi og materie. Den lar
elektriciteten likesom al materie bestaa av uendelig smaa
partikler, «elektricitetsatomer», der benævnes elektroner og
opfattes som de mindste med elektrisk energi utstyrede
urato-mer. Ifølge elektronteorien er hvert av de kemiske atomer
sammensat av eller indeholder et ubestemt, sandsynligvis
overmaade stort antal positive og negative elektroner, som
befinder sig i rapid bevægelse og holdes i likevegt ved
gjensidig paavirkning. Atomernes forskjellighet avhænger av
elektronernes mængde og gruppering og deres vegt av
elektronernes antal. — Vi nærmer os altsaa nu den anskuelse, at
det ikke er bygningsmaterialet, men arkitekturen og størrelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
