Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulstreiken og den revolutionære bevægelse i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulstreikeii og den revolutionære bevægelse i England. 145
folkevekst og industrialisering av befolkningen i Nordamerika,
som faar mindre korn (og mere industrivarer) til utførsel;
og desuten at produktionen av fødevarer er blit kostbarere
gjennem stigning i arbeidsløn i eksportlande som Sydamerika
og Australien. Hvortil endnu kommer toldbeskyttelse og
den dermed følgende stigning i hjemmepriser i mange lande.
Det mest foruroligende er vel dette, at der ikke er stor
utsigt til at de høie priser paa fødevarer vil kunne bringes
til at synke i nogen betydelig grad, men at de meget let vil
kunne komme til fremdeles at stige, fordi arbeiderne mere
og mere drages fra landet til byerne, fra landbruk til industri.
Det hænger sammen med at folkenes sparekapital,
administreret av bankerne, mere og mere beslaglægges av industri,
handel og grubedrift, som lover større øieblikkelig profit
for entreprenørerne, mens kapitalens anbringelse i landbruk
for det meste bringer mindre bestyrerløn og mindre dividender.
Det forekommer mig utvilsomt, at baade den senere tids
kolossale guld-utvinding og den netop nævnte fordyrelse av
fødemidler paa grund av landbefolkningens industrialisering
og «urbanisation», — begge disse aarsaker til prisernes
stigning forener sig om at opsamle inden underklasserne en
revolutionær drivkraft, som verden aldrig har set maken til.
Det er, som det vil sees, nutidens i sin art høie utvikling
av pengehusholdning og privat-kapitalisme, som har
fremmodnet denne krise. Det er anbringelsen av folkenes
sparekapitaler i guldgruber (hvorav et par dusin i Sydafrika har
git private eiere fra 20 til 179 pct. avkastning, eller i
g’jen-nemsnit for en række av aar 60 pct.!) og i industrielle og
kommercielle foretagender, som ialfald hadde muligheten
for at gi en betydelig gevinst, — denne ensidige anbringelse
av folkenes sparekapitaler i mere rentebærende foretagender
end landbruk, den er det, som har sat i gang eller paaskyndet
den vældige folkestrøm fra landet til byerne, antagelig en av
verdenshistoriens mest følgesvangre begivenheter. Det er
privat-kapitalismen, i sin høit utviklede form, som i vore
dage, likesom tidligere, i det gamle Grækenland og Rom, er
ifærd med at revolutionere livs vilkaarene.
At den liberale og konservative statsøkonomi ikke i tide
har været opmerksom paa det efter sakens natur
samfunds-omveltende ved privatkapitalismen, med dens ensidige indu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
