Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulstreiken og den revolutionære bevægelse i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulstreikeii og den revolutionære bevægelse i England.
151
E.S. Den almindelige britiske kulstreik er blit
virkelig-bet. Idag (den 2den mars) streiker over en million arbeidere.
Og Storbritanniens 3253 kulgruber staar tomme, eller er alene
bebodd av grubehester, som aldrig faar se dagens lys (naar
vil menneskene bli menneskelige overfor disse livs-slaver?).
Selv i det næsten usandsynlige tilfælde, at det skulde lykkes
den liberale regjering ved moderat arbeidervenlig lovgivning
at gjøre kjæmpestreiken kortvarig, vil den efter al
sandsyn-lighet bli ouverturen til en europæisk streike-konsert, hvori
der vil kunne komme til at blande sig lyden av kanoner og
andre ildeklingende instrumenter.
Intet vil kunne hindre Europas og Amerikas fag-arbeidere
(av den private kapitalisme samlet i millionbyer og faktisk
tvunget til at forene sig i lønskampen) fra at organisere mere
og mere vidt forgrenede stor-streiker, — medmindre
arbeidernes organisationer kan overbevises om, at der gives nogen
anden og bedre vei mot det samme store maal: kapitalernes
socialisering.
Før eller senere vil man se, at valget staar mellem en
uhyre kostbar vei og en langt mere økonomisk. Den
kostbare vei, den som fører gjennem kronisk og akut borgerkrig,
har mangfoldige ganger før i historien vist sig som en
blindgate, som endte i reaktion. Men denne kostbare vei, hvor
de to parter slaas om et bytte, som for en stor del slites itu
mellem deres hænder, denne vei har allikevel for nutidens
militaristisk opdragne mennesker den uhyre tiltrækning, at
den nærer og beruser kampinstinkterne. Det er utvilsomt,
at t. eks. i Wales kjæmper baade grubeeiere og arbeidere
for en meget stor del for selve kampens skyld, det vil si:
for at tilfredsstille sin kamplidenskap. Kampen er et
berus-ningsmiddel av første rang. Og det ødsle land, Storbritannien,
som antages at bruke henved 3 milliarder kroner (næsten hele
Norges nationalformue) aarlig til alkoholiske drikke, vil
sandsynligvis ikke spare paa bekostning for at faa en oi-»dentlig
social kamprus.
Der kan neppe være tvil om, at den europæiske
militarismes aand, selv om den er ifærd med at utspille sin rolle
i den ydre politik (italienernes tap i prestige tyder paa dette),
endnu længe vil møte os som en uhyggelig gjenganger i den
sociale strid. Saa længe har man fra samfundets høider,
11 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
