Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15«
Harald Nielsen.
urolig Følelse af, at man var paa gode Veje til at vinde
Alverden og tage Skade paa sin Sjæl. De Angreb, der fra
Realismens Side rettedes mod den gamle Moral, efterfulgtes ikke
af nogen betydelig Nydannelse.
Efterhaanden som Socialismen vandt sig en sikret
Magtstilling, tabte ogsaa den sit ideelle Præg og blev til en
Kapitalisme fra neden, der ganske vist var en Modstander af
Kapitalismen fra oven, men ikke i Aand og Fremsyn
forskellig fra den. Det politiske Liv gled ligeledes mere og"
mere over i Partistridighedernes Tegn og truede med at virke
ligesaa personlighedsødelæggende som hele den øvrige
Maskinkultur.
De Forventninger, man fra Litteraturens Side havde stillet
til den som den store Kilde til Inspiration og Fornyelse, som
en befriende og vækkende Indflydelse af samme Art som den
franske Revolution, blev hurtigt skuffede og Paul Ernst har,
synes det mig, rigtigt og fint forklaret hvorfor. Den
borgerlige Revolution, siger han, tilstræbte den politiske
Anerkendelse af en bestaaende samfundsmæssig Kendsgerning.
Borgerskabet besad Intelligensen og Pengene, altsaa den reale
Magt, og vilde følgelig ogsaa have den politiske. Men en
saadan Kamp tager sig for Angriberne ud som en Kamp for
Menneskenes højeste Guder: Frihed, Retfærdighed,
Menneskeværdighed, Kultur o. s. v. En saadan sejrrig, historisk
fornuftig om end i det enkelte ofte frastødende Proces, virker
naturnødvendigt befrugtende paa Litteraturen. Ogsaa den
proletariske Revolution opfatter sig selv som en Kamp for
Frihed, Lighed, Menneskeværdighed o. s. v. «Men dette er
blot her altsammen ufornuftigt, da der ikke foreligger nogen
fornuftig Opgave.» Borgernes Ulighed med Adelen var blot
af juridisk-formel Natur og kunde derfor afhjælpes ved en
Lov, men naar Arbejderne staar tilbage for de andre
Befolkningslag, saa er Uligheden af samfundsmæssig-materiel Natur,
og man kunde kun afhjælpe den, ved at Arbejderen ikke
mere var Arbejder, men uden Arbejdere kan Samfundet ikke
eksistere, og derfor maa man gribe til en anden Udvej, nemlig
at gøre de andre til Arbejdere. Derved kæmper man
imidlertid netop imod Frihed, Retfærdighed, Menneskeværdighed
og Kultur. «Her ligger den egentlige Grund til, at vor nye
Litteratur, efterat den var begyndt med en meget energisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
