Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinier i moderne Litteratur.
165
baaret af en Folkestemning. Aldrig saa snart havde det ny
Rige naaet sin første Mættelsesgrad af indre Kolonisation,
inden det trods alle moderne Ideer rettede de frigjorte og
overflødige Kræfter udad.
Aaret efter fulgte Boerkrigen, der ligeledes viste de
menneskelige Instinkter, paa den ene Side den brutale Trang
til mere Magt og mere Guld, den indre rovdyragtige
Nødvendighed, der driver Menneskene frem, og paa den anden
Side Frihedsfølelsen, der ikke regner paa Fingrene, men
kæmper, fordi det er den eneste, den kan tænke sig. Man
husker Spændingen i de Aar, om det virkelig skulde lykkes
det lille Folk at bevare sin Uafhængighed. Man husker den
Forbavselse, der greb os alle, da Telegrafen bragte Bud om
Helte og Heltegerninger og Tilfredsstillelsen for hvert Aar der
gik, indtil man tilsidst uden Bitterhet kunde høre om
Englændernes rent ydre Sejr. Man kunde ikke derfor tro at
Boernes Kamp havde været forgæves, og senere har
Begivenhederne jo givet denne Følelse Bet. Denne Krig bragte
rundt om i Landene Næring til en Tro, der havde været
ved at visne.
Men det blev ikke det sidste eller mærkeligste, man var
Vidne til. Krigen mellem Rusland og Japan fulgte
efter. Den blev ved Siden af den russiske Revolution den
største og mærkeligste Erfaring, vor Tid har gjort. Ingen
kunde være i Tvivl om, af hvad Art Japans Overlegenhed
var. Det var ikke en betydelig Forskel i Stridskræfter eller i
Hjælpekilder, der gjorde Udslaget, det var et æventyrligt Mod,
som ikke regnede med nogen fornuftig Grænse, del var
maal-bevidst Forberedelse, Udholdenhed, Fædrelandsfølelse,
ubetvingelig Energi, kort sagt een Folkepsyke, der sejrede over
en anden.
De Begivenheder, jeg her har nævnt, har haft en dybere
Betydning for Tidens Tænkesæt, end man er sig bevidst. De
satte Fantasien i Bevægelse og de krævede Fantasi for
at ku n 11 e forstaa s. De var saa omfattende, at de ikke
lod sig gøre af i et Par Ræsonnementer, ikke lod sig
indespærre i en Teori. De forlangte at opfattes intuitivt i en
indre Anskuelse. De omstødte mange af Tidens
Forudsætninger og bragte alle Overvejelser ind i en anden Gangart.
U n d e r disse Tidsfor udsætninger er det, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
