- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
170

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15«

Harald Nielsen.

hvad Selma Lagerlöf har fortalt om Gösta Ber lings
Tilblivelse i sit selvbiografiske Fragment. Hun fortæller om,
hvorledes hun forgæves søgte at forme sit Stof i Tidens
Sprog, og om hvorledes det varede hele otte Aar, inden hun
fik Mod til at skrive paa sin egen Vis i den naive,
følelses-bevægede, undertiden hymneagtige Tone, der var saa forskellig
fra den gængse.

I Danmark er der en hel Række af unge Grublere som
Ernest o Dalgas, Johannes Holbeck og man kan hertil
regne Nordmanden O b s t f e 1 d e r, som aldrig naaede frem til
Klarhed. De maa opfattes som Levningerne af et Slægtled,
der er gaaet navnløst til Grunde i Kampen med Tidsaandens
Ugunst.

Men ved denne Kamp, som kostede disse og mange
liere, endnu utalte, Ofre, genvandtes den indre Verden.
Menneskeaanden vendte tilbage fra sin Udlændighed, vendte
tilbage til sig selv.

Men, vil man maaske spørge: er det ikke en farlig
Metode? Har du ikke fundet dette Resultat, fordi du
efter den Paastand, du begyndte Undersøgelsen med,
ventede det?

Nuvel, det er mulig at underkaste det en Kontraprøve.
Man kan overfor samtidig Litteratur skaffe sig et lignende
Perspektiv som det, Tiden giver os over for ældre Litteratur,
ved at rette Blikket mod en videre Omkreds. Afstanden
vil da virke som Tiden, afklarende og sigtende.

Naar f. Eks. Per Hallström, nogle Aar før Gorki
skrev sit Stykke, privat skriver saaledes til Ellen Key i
Anledning af, at hun havde sendt ham sin Bog «Lifslinjer»
med dens Lovprisning af Kærligheden som den nye Tids
Religiøsitet: «at hvis Kærligheden fik sin Religion, vilde
Kærligheden selv blive latterlig lille, thi Mennesket er
endogsaa større end sin Kærlighed, det er meget stort,
vældigt, uudgrundeligt som hele det Hvalv af Lys og Mørke,
det kalder for Verden, og som — efter alt, hvad vi ved —
kun gennem det aner sig" selv», saa har man Lov til at
anse den næsten fuldkomne Overensstemmelse i Tanke og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free