Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15«
Harald Nielsen.
lem Slutningsscenen i «Sind» og Slutningsscenen i Gorki’s
«Tre Mennesker», hvor Ilja, efter at have sagt den usminkede
Sandhed, talt fra Leveren og tilstaaet Mordet paa Købmanden,
dræber sig, er tilfældig. I det ene som i det andet Værk
eider en ny lidenskabelig Patos, en Personlighedens Revolte
imod alt det, der ikke er Personlighed, en protoplasmaagtig
Begyndelse til det Tragiske, som havde været Tiden saa
fremmed.
Mellem Frenssen, Jakob Knudsen og Selma Lagerlöf er
Lighederne saa mange og saa paafaldende, at man knap
behøver at fremhæve dem. Det er de samme tænksomme,
tunge Skikkelser af en Holdning og Statur, der er ludende
og dump og dog monumental, saaledes som Malerkunsten
har vist os den i Millets Billeder.
Kredsen sluttes overraskende tæt og nøjagtigt, naar man
lægger «Gösta Berling» ved Siden af Gorki’s Novelle,
«Forhenværende Mennesker», der kan betragtes som en Forstudie
til hans berømte Skuespil «Natteherberg». Man føres ind i
en Kreds af Landstrygere og Udskud, som samler sig om
den forhenværende Officer Kuwalda. Ja, det er forhenværende
Mennesker, men de er i hinandens Øjne Helte — der staar
noget af Eventyrets Glans om dem i deres Fornedrelse.
Der er Ting, de i deres Usselhed har Raad til og Mod til,
som de pæne Samfundsmennesker er for fattige og fejge til.
De er «Kavalerer» som Gösta og hans Kammerater, og hvad
er Kavalererne andet end «forhenværende Mennesker»,
Mennesker, der har kastet Aaget af sig, og som nu føler
sig fri.
Tiden ser sig om efter en Helt og finder ham i den
eneste endnu ikke uniformerede Klasse, blandt de udstødte
— de eneste, der tør tillade sig at leve. Det er Betydningen
af Gorki’s «Landstrygerskildringer», og det var en af Siderne
ved «Gösta Berling»s Virkning.
Herfra føres man over til en anden Form, hvori det
nye brød frem, nemlig som en genvakt Interesse for
Handlingen, for Daaden, for Modet.
Man husker den eksempelløse Lykke, «Cyrano de
Ber-gerac» ’gjorde. Det var, som om den havde rørt ved
hemmelige Strenge. Kloge Folk forklarede det hele ved, at det
var et udmærket Teaterstykke og Rostand en dygtig Teater-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
