Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinier i moderne Litteratur.
175
Vejen ligger for Litteraturen ikke i en ganske simpel
Tilbagevenden til Fortiden.
Realismen spærrer Tilbagevejen. Vi kommer
ikke udenom de enorme Resultater i Videnskab, Kunst og
Samfundsforstaaelse, det sidste halve Aarhundrede har bragt
os. Det vil vise sig umuligt at se bort fra de Krav om
ubønhørlig Sandhedskærlighed, der har været Realismens Princip
og som er blevet dens Rane.
Ingen af de Tvivl, ingen af de bitre Sandheder, intet af
det uhyre og mangeartede Stof, den har draget frem, lader
sig fornægte. Realismen maa overvindes, optages i en dybere,
fuldstændigere Verdensfortolkning end den, den selv var i
Stand til at give.
For den praktiske Livsanskuelse kan Maalet være en ny
Religion, for Filosofien et. nyt System, men for Digtningen
er det en ny R a 1 a 11 c e.
Eller for ikke længere at tale med mine egne Ord, men
anføre, hvad en Mand mange Tusind Mil fra mit Skrivebord
samtidig med mig nedskrev om samme Spørgsmaal, skal jeg
citere nogle Linier af en amerikansk Kritiker, Stuart P.
Sherman i Illinois:
«Den moderne Litteraturs Problemer er tilsyneladende
mangfoldige og i det væsentlige de samme,» siger han, «nemlig:
Hvorledes forme en Opfattelse af Livet, der paa engang er
vis og modig, svarende baade til vor Erfaring og til vore
Ønsker, paa engang tjenlig for Kunsten og for vort daglige Liv?
Men: eet i Væsen er de mangfoldige i Form: Hvorledes,
skænke Nydelse uden at fordærve Hjærtet, hvorledes skænke
Visdom uden at kølne det? Hvorledes befri Menneskets store
Lidenskaber uden at slippe Dyret løs? Hvorledes tro paa
Darwin og paa Menneskets Værdighed? Hvorledes tro paa
Nerverne uden at lamme den, der fører til Handling?
Hvorledes indrømme Menneskets Svagheder uden at glemme hans
Heroisme? Hvorledes se hans Gerninger og tro paa hans
Hensigter?»
Med andre Ord: hvorledes naa en Orkestration saa
sammensat, som vort Øre kræver, og dog en Harmoni, en Enhed
bagved, en dyb og omfattende Idealisme — Ordet taget i dets
videste Retydning som Aandsopfattelse — en Idealisme, stærk
nok til at bære hele Tidens Dødvægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
