Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Møller: Det nye Islands drama og dramatikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nye Islands drama og dramatikere.
245
sonlig til grund for emnevalget. Det er jo det samme emne
begge steder. En fredløs mand (her selvdømt) og en kvinde,
som følger ham ut i fredløsheten. Men hvor ganske
anderledes omfattende, dypt og modent er ikke det samme
problem stillet og løst i det sidste drama. Om ikke for andet
saa har Dr. Rung værdi for os endnu ved at være en
maalestok for, hvor langt høiere digteren kunde naa, da han slåp
vel ut av sit kjøbenhavnske laboratorium og fik sikkert
fot-fæste paa sin egen og sit fædrelands jord, og de samme
mennesker dér blev levende for hans øine.
Men først maatte han hvile rigtig ut i sit land blandt
andre omgivelser i Bon din n å Hrauni. (Det findes endnu
kun paa islandsk, men er antaget til opførelse af det Kgl.
teater.)1
Er Dr. Rung en laboratorieopgave, saa er Böndinn å
Hrauni en skisse. Her er stemning — det er med ett ord
fremskridtet.
Det er et folkelivsbillede og en skjærsommernatsdrøm,
som der kan drømmes urolig en jordskjælvsnat paa Island,
mere end der er dramatisk utvikling. Det staar og falder
med den stemning, det vil anslaa.
Det er ikke tilfældigt, at Johann Sigurjönsson har maattet
vende tilbake til sit folk og sit sprog for at finde sig selv.
Det vilde ha været unaturlig andet.
Stykket spiller paa en avsides gaard paa Island, hvor
bonden Sveinungi lever sit patriarkalske liv med sine folk.
Nogen fra gaarden har været paa besøk i kjøpstaden. I
smaa lette rids tegnes i første optrin forskjellige typer fra
islandske tjenestefolk, mens de undersøker de hjembragte varer
og gaver. Rappe i svar og stiklerier — Pernille og Henrik,
men mere naturbørn og litt mere «ormstungede».
Men Sveinungi er bonden, den der bor og den der
byder, den som er herre og far for dem alle.
Saa meget større blir konflikten, da hans eget barn, Ljot,
ikke vil gjøre, hvad han vil. Naturligvis fordi hun mener
anderledes om sit unge hjertes ret end han, der baade vil
styre hus og hjerter.
1 I disse dage er dramaet utkommet paa dansk undertitelen: «Gaarden Hraun».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
