Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Møller: Det nye Islands drama og dramatikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nye Islands drama og dramatikere.
251
Arngrim): «Er du ikke saa klok, at du vet et raad imot
fregner? Jeg er blit saa kjed av mine fregner.» Arngrim
(smiler): «Har du faat et nyt speil? «Halla (smiler): «Ja
det har jeg visst.»
Og senere da Kari bar fortalt Halla, hvordan der ser ut
oppe i bjergene i hans fredløshet. — Kari: «Hvor du dog
er smuk. Alle de dage, vi har hat sammen, lever i dit ansigt.»
Halla: «Trodde du, jeg vilde la mig nøies med at tænke
paa dig igjennem bjergene? — Da kjender du mig ikke endnu.
Jeg vil leve. Jeg vil seile med dig paa dine hvite skibe. Jeg
vil lægge min haand paa stenisen og føie, at jorden har
varmt blod.»
Men først i 3dje og 4de akt naar Johann Sigurjönsson
den store digtning. Det er problemet fra Dr. Rung, ikke
eksperimenteret frem i et laboratorium, men levendegjort
mellem ulykkelige menneskehjerter i livets strenge virkelighet
og naturens ubønhørlige storhet. Det er kvinden, som følger
manden ut i fredløsheten, i kampen for livet og i kampen
for kjærlighetens liv.
Og det er sammenspillet mellem de 3 fra Dr. Rung, som
vi møter her igjen i tredje akt — men i stedet for den
temmelig uvedkommende «tredjemand», den kjedsommelige
forfatter, er der nu kommet et levende menneske, Arnes, den
vagabonderende arbeidsmand fra de to første akter, der har
fulgt efter Halla og Kari og bor sammen med dem i deres
ensomhet.
Det er interessant at se denne figurs utvikling: Fra den
livløse selvspeiling i Otto Locken gjennem den noget
taakede Sølvi til den dype menneskelige forstaaelse i
Arne s.
Tredje akt aabenbarer hans haabløse elskov til Halla,
der sprænger de tre fredløses fostbroderskap fra hinanden og
lar de to alene med deres bitre skjæbne. Johann Sigurjönsson
har ved at bringe Arnes og hans fortvilede elskov med ind
i handlingen skapt levende utvikling i livet i fredløsheten og
samtidig fordypet menneskeskildringen og forberedt
overgangen til sidste akt med dens ensomme sorg.
Og denne kloke dramatiske beregning er levendegjort i
en mesterlig samtale mellem Arnes og Halla, mens den
intetanende Kåri er borte, men deres lille barn er tilstede. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
