Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Møller: Det nye Islands drama og dramatikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Arne Møller.
fiende. Hvorfor har jeg faat min sult, naar jeg ikke kan
faa mat til at tilfredsstille den? Jeg har aldrig ønsket at bli
født. Jeg vil hellere være alt andet end menneske. Jeg vil
hellere være sandet, som hvirvler hensynsløst over ørkenen,
end jeg vil være et menneske. Er der en Gud, maa han
være ond — men der er ingen Gud!» Kari: «Du opnaar
kun at ophidse dig selv. Du skulde hellere ydmyge dig for
din Gud og bede ham om at hjælpe baade dig og mig. —
Uten ham er vi dog kun-støv og aske.» Halla: «Jeg ønsker
ingen barmhjertighet længere. — Men du kan jo rope efter
hjælp. (Spottende). Jeg er sikker paa, at han vil høre dig —
hvis han ikke er optat av at løsne en av jøklerne, saa at den
kan styrte ned i dalen, eller han er i færd med at rense
svælget paa en av vulkanerne, saa at den kan hoste ilden op».
Skal vølven bli Johann Sigurjönssons muse?
«Stilen er manden» — Johann Sigurjönsson er i dette
drama naadd høit i stilens naturlige skjønhet og kraft.
Fraregnet enkelte smaaubehjælpsomheter merker man
neppe, at dansk ikke er Johann Sigurjönssons morsmaal
uten derved, at han taler det kraftigere og kortere, end vort
bløte maal ellers klinger.
Det er sagt, at vort maal og vort sind er for bløtt til
tragediens patos. Vi kan le med Holberg av hjertens lyst —
vi er tilbøielige til undertiden ogsaa at le paa urette sted av
den tragediens høihet, som f. eks. den svenske aand og det
svenske maal har blodsslegtskap med. Johann Sigurjönssons
dansk klinger saa malmfuldt, svøper sig som naturens eget
klædebon om dramaets faamælte patos; jeg kan ikke tro, at
sprogtonen i dette skuespil vil vinde ved at bli islandsk.
Det er en stil, en tone — en «nordisk», men fuldt
eiendommelig, som fængsler med myndighet. Ja, det er som den
danske tunge er blit sterkere i mælet i denne islændings mund,’
fordi det er Norden selv igjen, som taler med den «danske
tunge». Skjønnere gave har en fremmed vel aldrig git vort
morsmaal.
Johann Sigurjönssons stil kan svulme av sterk følelse paa
brede vinger — Halla fortæller om, dengang hun maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
