Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Munch Søegaard: Om kræft og kræftforskning - 1. Navnet - 2. Historiske træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Av det moderne aandsarbeide. 258
specielle kræftlidelser kræves erfarne klinikere. Jeg skal
derimot her i et par opsatser forsøke at gi mine læsere en
populær-videnskabelig oversigt over kræftspørsmaalet og fortælle
litt om kræftforskningen, som nu rundt omkring i alle lande
paagaar med en intensitet, som neppe har sit sidestykke i
medicinens historie.
Ti det forfærdelige er jo, at den sygdom, som i alle
civili-serte lande, næst tuberkulosen, kræver de fleste ofre, dens
aarsaksforhold er endnu en gaate for lægevidenskapen. At
løse den og derved om mulig gi videnskapen rationelle midler
ihænde til sygdommens bekjæmpelse er tidens største og
smukkeste opgave paa medicinens omraade.
1. Navnet.
Det latinske ord cancer — der er doktorlatinens
hverdags-uttryk for sygdommen — betyr en krebs. Fra latinen er
ordet cancer gaat uforandret over i fransk og engelsk. Tyskerne
kalder ogsaa sygdommen krebs. Ifølge Falk og Torps
etymologi heter krebs paa oldhøitysk krebaz. Derav
middelnedertysk krevet, senere kreft. De skandinaviske landes «kræft»
er altsaa den nedertyske form av samme ord.
At man i gammel tid har git sygdommen det underlige
navn «krebs», har været forklaret saaledes: Naar en under
huden liggende kræftsvulst vokser sterkt og utspiler huden,
træder de utvidede blodaarer i denne ofte frem som tykke
sorte tegninger, der nok i fantasien kan minde en smule om
et krebsdyr med mange ben, der har slaat kloen i patienten.
Saaledes forklarer ihvertfald gamle Galen navnets herkomst.
2. Historiske træk.
Kræft har været kjendt saalangt tilbake som historisk
forskning gaar, og visselig endnu længer. Hos en gammel
ægyptisk mumie har man fundet en sikker kræftsvulst
(sar-com i underarmens spolben), som man nu har forsøkt at
overføre og dyrke videre paa dyr. «Papyrus Ebers» (1550
f. Kr.) omtaler svulsterne, deriblandt kræftsvulsterne.
Kræft-saar behandledes av de gamle ægyptere med en etsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
