Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Munch Søegaard: Om kræft og kræftforskning - 6. Patologisk anatomi - 7. Aarsaksforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Av det moderne aandsarbeide. 264
vokser ind i nabovævet (infiltrerer), og kræftceller pleier ad
blod- og lymfebaner at føres til andre steder av organismen
og danner der nye selvstændige kræftsvulster (metastaserer).
Kræftcellernes vekst stanser ikke som en godartet svulst
oftest gjør; deres vekst er ubegrænset. Men naar
kræftsvulsten har naadd et viss størrelse, gaar cellerne tilgrunde; vi
faar saardannelser. Tilsidst dør et kræftsykt menneske av
svækkelse (kakeksi). En kræftcelle kan føre en selvstændig
tilværelse — ganske som en anden mikroorganisme — utenfor
verten. Den kan dyrkes i dertil egnede næringssubstrater,
og kræftcellen kan overføres paa et andet væsen og der
frembringe nye kræftsvulster.
7. Aarsaksforliold.
Hvad det er for et pius der tilføres en ordinær vævscelle,
«befrugter» den og gjør den til en kræftcelle, det vet vi ikke.
At utgranske det er, i korthet sagt, kræftforskningens
kjernepunkt. Man har selvfølgelig tænkt, at aarsaken kan være
av parasitær natur. At kræftdannelsen skyldes en endnu
uopdaget mikro-organisme paa samme maate som f. eks. de
syfilitiske svulstdannelser skyldes et parasitisk virus. Denne
anskuelse er vistnok for tiden forlatt av de fleste forskere.
Men noget positivt bevis for urigtigheten av denne teori kan
for tiden heller ikke leveres. Det er altsaa et stridsspørsmaal.
Derimot er der andre disponerende momenter,
hvorom der hersker enighet. Vi har først og fremst
alders-dispositionen. Kræft er relativt sjelden i barneaarene og
den yngre alder. Fra om kr. 35 aars alderen naar vi ind i
den saakaldte «kræftmodne» alder, der for begge kjøn naar
sin kritiske høide mellem 60- og 70-aarene. For kvindernes
vedkommende viser sig dog ogsaa aarene omkring
klimakteriet (ca. 48 aars alderen) at være ret skjæbnesvangre. Saa
hersker der ogsaa enighet om, at kræft har en viss
tilbøie-lighet til at utvikle sig fra arr; den utgaar ofte fra arrvæv
efter brandsaar og efter tilhelede syfilitiske og tuberkuløse
saardannelser. Ogsaa gamle mavesaar med arrdannelser gir
ofte anledning til en mavekræft. Naar man har iagttat, at
kræft utvilsomt kan utvikle sig i umiddelbar tilslutning til
en ydre vold, et slag eller et støt, saa er spørsmaalet, om der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
