Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
281
sanse) og banebrytende verker i biologi og samfundslære, fra
Buffon og Adam Smith like til den unge Charles Darwin.
Selv han var, da han grundla sin teori (i 1838), endnu under
indflydelse av den aandsretning, som jeg vil kalde for den
kristelige ny-stoicisme, — den samme retning, som hadde
fremmodnet den nye statsøkonomi hos Quesnay, Turgot og
Adam Smith.
Under den vaarstemning, som fulgte med den ny-stoiske
naturfilosofi og dens utslag i digtning, landskapsmaleri og
musik, vaaget den ene dristige forsker efter den anden at
skissere tanken om verdenslivet som en fremadskridende
utvikling, en række av naturlige, saa at si selvvirkende
skabelser, fra tilblivelsen av fiksstjernerne og planeterne til
livsformernes vidunderlige fremgangs-tog" paa denne jord. Det
elingen tilfældighet, at gjennombruddet av utviklings-tanken, i
astronomi og geologi, i biologi og historie (hos forskere sopi
Kant og Laplace, Buffon, Lamarck, Herder, Goethe og mange
andre) indtraf i det samme store tidsrum, hvori lyrik,
landskapsmaleri og musik oplevet en vidunderlig blomstring.
Hele denne tid er saa meget mere ildfuld og sjælfuld, som
det idylliske syn paa naturens gjenfundne paradis og paa
hele verdenslivet som et evig foraar maatte kjæmpe sig
tversigjennem ofte forfærdelige skuffelser og sorger, private og
offentlige. Man behøver blot at tænke paa slike begivenheter
soin jordskjælvet i Lissabon (1755), den franske revolutions
terrorisme, Napoleons-krigenes slagterier, eller paa den
personlige motgang i en Shelleys, en Beethovens, en Victor Hugos
eller Wergelands livskjæbne.
For alle følgende tider vil «de store følelsers tid» (som
ogsaa var de store ideers) beholde et vidunderlig trylleri, —
den tid, da tanken om hele naturen som et guddommelig
tempel og al tilværelse som en endeløs fremadskriden
kastet en usigelig vaarglans over alle ting, og da natur-idyllen
blev atter og atter krydset og næsten knust av den haarde
virkelighet, men allikevel overlevet alle skuffelser. Betegnende
er Condorcet, som nærsagt med guillotinens øks over sit
hode skrev sit uendelig forhaabningsfulde «utkast til et
historisk billede av menneskeaandens fremgang», eller Beethoven
som haabløst døv og saa at si belæsset med skuffelser skrev
sin niende symfoni med den sublime sang til glæden, «Freude,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
