Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
289
I nyere literatur-historie er efter mit skjøn ingen
fremtoning interessantere at studere end merkerne av det store
veir-oinslag, som adskiller den nye utviklings-læres to første
epoker, den romantiske eller forholdsvis optimistiske og den
pessimistisk-realistiske. Sjelden eller aldrig har der været en
bedre leilighet til at studere naturvidenskabelige og filosofiske
anskuelsers nedslag i skjønliteraturen. Sjelden eller aldrig
har digtekunsten baaret vidnesbyrd om et saa voldsomt
omslag i menneskenes syn paa naturen, og delvis ogsaa paa
menneskene. Fra James Thomson den ældre, i hans
store og lyse digt om «Aarstiderne» (1726—30), til den yngre
James Thomsons makabre digt The City of Dreadful
Night («Den rædsomme nattens by»), 1874. Et omslag i
aandelig klima, som ganske vist ikke paa langt nær i like
grad berørte alle lande og alle samfundsklasser, men som
dog har været gjennemtrængende nok til at fornemmes av
saagodtsom alle, og som er tydelig nok avmerket i
literaturen til at kunne studeres med saa at si naturhistorisk
nøi-agtighet.
Og hvad der gir dette omslag fra den ældre, romantiske
utviklingslæres forholdsvis idylliske syn paa naturen til den
realistiske tidsalders ensidig brutale opfatning en
overordentlig stor aktuel interesse er dette, at vi i vore dage efter
al sandsynlighet er ifærd med at opleve en ny stor
veir-fo rand ring. Som vi skal se, er vi allerede faktisk begyndt
at gli over i den videnskabelige utviklings-læres tredje store
epoke, hvori læren om den brutale «kamp for tilværelsen»
ikke spiller en saa fremtrædende rolle som før.
Ganske vist er og blir kampen for tilværelsen et
overmaade betydningsfuldt faktum, især naar uttrykket opfattes i
sin videste betydning. Naturen vil aldrig kunne bli i den
grad idyllisk som den var for Rousseau eller den unge Victor
Hugo, eller for Henrik Wergeland. Den tredje epoke vil ikke
bli som den gamle romantiske tid.
Men det sikre er, at naturvidenskapen allerede i meget
over en menneskealder har begyndt at bekjæmpe det fra den
græske oldtids filosofer (især Heraklit og epikuræerne) laante
syn paa dyrenes og de primitive menneskers liv som en alles
krig mot alle, bellnm omnium contra omnes. Saa opfattet
Lukrets endog de primitive menneskers naturtilstand. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
