Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Chr. Collin.
dens fjær og verget den mot angrep fra andre papegøier.
Det hænder ikke alene, at forældreløse aper adopteres og
pleies av andre aper, baade hanner og hunner. En
hunbavian hadde, fortæller Darwin, saa stort et moderlig hjerte,
at den ikke bare tok sig av ape-unger, men stjal hvalper og
katunger, som den slæpte omkring med, som om det var
dens egne.
Kampen for tilværelsen kom fra nu av til at staa for
Darwin i delvis nyt lys. Dertil bidrog ikke mindst Walter
Bagehots avhandlinger om de sociale dyders vigtighet i den
menneskelige livskamp. Mange slags dyr ligner menneskene
deri, at de maa slutte sig sammen i gjensidig hjælp for at
klare sig i livskampen. Netop de sociale dyder, troskap og
opofrelse for det fælles gavn, er instinkter, som maa være
utviklet gjennem det naturlige utvalg, mener Darwin. De
grupper av dyr (likesom av mennesker), der tæller det største
antal samfundsdygtige, gjensidig hjælpsomme individer, klarer
sig bedst i livskonkurransen og er istand til at fostre det
tal-rikste avkom.
Selv uselskabelige dyr, som løver og tigrer, nærer ømhet
for sine unger. Forældres kjærlighet til avkom, eller en
tilsvarende følelse, findes saa lavt ned i dyrerækken som hos
sjøstjerner og edderkopper, sier Darwin. Dette er den første,
den grundlæggende form av samfunds-drift. Den maa,
mener Darwin, ha utviklet sig, fordi den gav et fortrin i
livs-kappestriden, et tillæg i levedygtighet. De dyr, som hadde
størst kjærlighet til sine unger, maatte — under ellers like
vilkaar — ha utsigt til at efterlate den talrikste efterslegt.
Men ogsaa driften til sympati og hjælpsomhet overfor
voksne av samme art maa ha utviklet sig, mener Darwin,
fordi den gav formon i livskampen. Menneskene har
sandsynligvis arvet den sociale drift fra ape-lignende forfædrel.
Den findes hos de laveststaaende stammer. «Tre fangne
pata-goniere gik offervillig i døden for ikke at forraade sine
kameraters krigsplan; de lot sig heller skyte, den ene efter
den anden.
Samvittighetens anklage beror, ifølge Darwin, paa de
sociale drifters vedholdenhet og styrke. Mens vore andre
drifter gjerne er forbigaaende, er samfundsdriften permanent,
1 The Descent of Man, New Edition (1901), s. 1(58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
