Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. West: Forsvarssagen i Danmark - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsvarssagen i Danmark.
303
1895 Nedsættelse af Militærudgifterne Venstres
H o vedford ring. Det oppositionelle, sej rige Venstre,
«Reformpartiet», satte ganske vist ikke Landbefæstningens Nedlæggelse
paa sit Program; men Nedlæggelsen var en stiltiende
Forudsætning, og der fandt i Forsvarsspørgsmaalet en stadig
Radikalisering Sted.
Denne underbyggedes af en bevidst forsvarsnihilistisk
Bevægelse, som oprindelig udgik fra enkelte stærkt antimilitaristiske
Bondekredse, fra en lille radikal Fraktion i København og
fra Socialdemokratiet, der fra 1884 blev et Parti af Betydning
og stadig støttede og skærpede Venstres Opposition. Den drog
naturligvis først og fremmest Næring af Forfatningskampen
og modtog stærke Skub fremad o. 1885 og o. 1894; men den
farvedes ogsaa af almeneuropæiske Tanker. Det europæiske
Demokratis og Socialdemokratis Kritik eller aabne Uvilje mod
alt Militærvæsen, de gryende Tanker om almindelig Fred og
Bilæggelse af Strid ved Voldgift fik Talsmænd i Danmark, og
den europæiske Kolorit kastede en Glans over denne Agitation,
som i Kamp mod et Overklasseparti, som Højre væsentlig
var, gjorde megen Virkning. — Et meget vigtigt Agitationsstof
hentede den endelig fra vor nyeste Historie. 1864 blev en
uudtømmelig Kilde til Illustration af vor Lidenhed, vor
Afmagt, vore uduelige og «fantastiske» Førere i Militær- og
Udenrigspolitik. Her var Angrebspunkter, som ingen kunde
lade haant om, og som gjorde Indtryk paa mange, ogsaa af
de varmeste Fædrelandsvenner, og 1864 og 1870—71 havde
forandret vor Stilling i den Grad, at en Tvivl var vakt
om det Princip, som i de fleste andre Lande er en
Selvfølgelighed: Nødvendigheden og Nytten af et
Forsvar. — Selvopholdelsesdriften, udtrykt som den
har været og er under «den væbnede Fred» i en eller anden
Forsvarsordning, afpasset efter hver Stats særlige Forhold, det
var den, der var sat under Debat! «Hvad skal det
nytte»-spørgsmaalet bredte sig mere og mere og fik i stadig videre
Omfang en negativ Besvarelse. — Hertil kom last not least
en stigende Uklarhed om det sidste Maal for et Forsvar og
om Danmarks udenrigspolitiske Stilling. Højre havde antaget
Neutralitetspolitiken, men talte samtidig om Bevarelse af
«Handlefriheden» og hævdede, at et Neutralitetsforsvar til syvende og
sidst maatte munde ud i et Eksistensforsvar, og under den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
