- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
322

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. F. Knudsen: Asbjørnsen og Moe i ny utgave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

I). F. Knudsen.

og Uro. Hvilket Haab der var
sluppet, hvilken Bekymring
eller Ærgrelse vakt, kort hvilken
Aarsag tilstede, erindrer jeg

ikke mere;–-

Den klare Luft, Hølugten,
Blomsterduften, Vandringen,
Fuglekviddret og de friske
Luftninger ved Elven virkede
velgjørende paa mit Sind, og
i det duft- og sangfulde
sommerlige Nu svandt Bekymring
og Uro. Da jeg kom over
Broen ved Oset, begyndte
Solen at helde mod Aasranden;
snart laante den Skyerne sin
bedste Glands og sine rigeste
Farver, for at de en stakket
Tid kunde fryde sig ved den
fremmede Pragt og speile sig
i de klare Bølger, der
straalede og blinkede i Purpur-,
Guld- og Kobberglands, snart
udsendte den mellem
sønderrevne Aftenskyer en Lysstrime,
der dannede gyldne Stier i de
dunkle Barskove hinsides
Vandet. –-

–-intet Bid var mere

at merke, ingen Fisk krusede
Vandet i den stille Dam, kun
Flaggermusene fore vimsende
omkring i Luften og
frembragte undertiden, naar de
kastede sig ned til Vandet efter
Insekterne, paa den blanke
Flade zittrende, bølgende, sig
udbredende Ringe.

havde været i Veien, husker
jeg nu ikke mere; — — —

Den klare Luft, Hølugten,
Blomsterduften, Vandringen.
Fuglekviddret og de friske
Luftninger ved Elven virkede i høi
Grad oplivende paa mit Sind.
Da jeg kom over Broen ved
Oset, begyndte Solen at hælde
mod Aasranden; snart laante
den Aftenskyerne sin bedste
Glans, forat de en stakket Tid
kunde fryde sig ved den
fremmede Pragt og speile sig i de
klare Bølger, snart brød den
igjennem Skyen og sendte ud
en Lysstrime, som dannede
gyldne Stier i de mørke
Barskove hinsides Vandet.

––ikke et Bid var
mere at merke, ingen Fisk
krusede Vandet i den stille Dam;
kun Flaggermusene, som foer
vimsende omkring i Luften,
frembragte undertiden, naar
de skjød ned efter Insekterne,
sittrende Ringe, der bredte sig
udover den blanke Flade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free