Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Menander. Nyfund av græsk literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ander.
327
øket i en uanet grad. Hvad gjemmer ikke al denne
makulatur? Smaa privatbreve, middagsindbydelser, fødsels- og
dødsanmeldelser, advokatindlæg i processer, dokumenter av
enhver art, utdrag av bankierers journaler og regnskapsbøker,
anmeldelser for drap, tyveri, egteskapsbrud, myndigheternes
paalæg til de underordnede o. s. v. i det uendelige. Men mest
interesse har den dannede verden allikevel av de rent literære
fund, særlig de overraskende nyfund av verker og forfattere
man forlængst trodde tapt for evig.
Og her kan man allerede opvise en statelig række.
Dramatikere som Sophokles og Euripides, lyrikere som Pindar
og Bakchylides, historikere som Theopomp og Hellanikos,
filosofer som Aristoteles, stillebenstegnere som Herondas, lærde
digtere som Kallimachos, talere som Hypereides er
repræ-sentert blandt disse nyfund — for bare at nævne dem som
i øieblikket falder en ind. Netop nu er der kommet melding
om at de heldige engelskmænd Grenfell og Hunt blandt sine
mange hjemførte skatter har opdaget halvparten av et nyt
satyrspil av Sophokles. Eør hadde man kun et av Euripides,
og man maatte bedømme hele genren efter et stykke som
ikke saa særlig heldig ut og ikke kunde gjælde som en
generalnævner for dem alle. Det blir noget nyt — at se digteren
av Antigone gjøre halloi med de bukkebenede satyrer!
Men det var én digter man længe ventet forgjæves paa
vilde dukke op igjen. Det var den typiske repræsentant for
den «nye» græske komedie, Menander. Saa mangen forfatter
fra oldtiden har hævet ham til skyerne, rost hans vidunderlig
tempererte stil og karaktertegning, som behersket alle personer
og situationer, saa man med rette følte tapet av ham som
uerstattelig. Mange av hans aandfulde fyndsprog kjendte
man jo (f. eks. «slet selskap fordærver gode seder», «den
guderne elsker, dør ung», «et menneskes karakter og" forstand —
det er hans gud»), men løsrevne fra omgivelserne. Plutarch,
en av de mest dannede mænd i den romerske keisertid, sier
etsteds, hvor han sammenligner Aristophanes og Menander:
«Hvad er det foren digter en dannet mand maa gaa i teatret
for at se — og kan nøie sig med at se — uten Menander?
Naar en maler føler sine øine trætte, lar ham dem hvile ut
paa det friske grønne græsteppe — og en forsker, som har
anstrengt sin tanke, finder den deiligste hvile i Menander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
