Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Menander. Nyfund av græsk literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
S. Eitrem.
Han fører den lærde likesom henover en blomstrende vang,
hvor skyggerne brer sig og vindene vifter om den trætte
pande.» Og den fine stilist, Quintilian, kan ikke nok anbefale
Menander til dem som skal studere veltalenhet og stil. Han
er efter Quintilians mening mesteren i alle roller, karakterer
og enhver slags stofbehandling. Der har hvilet en nimbus
over Menanders navn som hans latinske bearbeidere, Plautus
og Terents, aldrig har fordunklet. Man ante den hellenske
eleganse bakom den romerske modernisering, tilskjæring og
sammensyning. Og anelsen har baade renæssansen og Goethe
maattet nøie sig med, indtil den ved et tilfældig fund i en
gammel Nilby, Aphroditopolis (nu Köm-Ishkaou paa 5 000
indb.) i 1905 blev virkelighet. Den heldige franskmand,
Lefebvre, ansat under Maspero ved museet i Kairo, fortæller
selv hvorledes man tidligere paa aaret var støtt paa nogen
papyruser ved foten av en gaardsmur som var ramlet ned.
Senere vilde eieren bygge helt ny mur og gav med glæde
franskmanden lov til at ta væk resterne av den gamle og
alt det skrap han kunde finde der. Lefebvre gav nogen frank
ut i arbeids]øn, paa tre dage var det hele gjort. Da hadde
han fundet resterne av et romersk hus paa tre værelser og i
det sidste værelse en stor lerkrukke med antike dokumenter
fra Justinians tid, oventil dækket og beskyttet av ældre
papir-avfald. Blandt dette var da resterne av en utgave av
Menander fra det fjerde aarhundrede efter Kristus. Verden var
blit en ny digter rikere. Man hadde for sig levningerne av en
bok — ikke rulle — med en noksaa omhyggelig skrevet
tekst, uten lærde anmerkninger. Begyndelsen mangler, første
blad viser side 29. Av det første levnede stykke er litet igjen,
men av tre følgende har vi fra tredjeparten til opimot
halvparten. Det er nok til at gjøre sig en mening om stykkernes
gang og den gamle dramatikers kunst. Den interesse hvormed
filologer fra omtrent alle europæiske kulturlande og Amerikas
fristater kastet sig over disse dyre levninger for at bidra til
deres læsning og forstaaelse, viser at fundet ikke traf verden
uforberedt.
Før vi tar nogen av resterne selv for os, er det
nødvendig at se litt paa de forutsætninger som digteren hadde i
sit samfund og i sin kunst. Athens stormagtsdage var
forlængst forbi, efter peloponneserkrigen var der i Athen ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
