Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Menander. Nyfund av græsk literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
S. Eitrem.
kunst, uten forbindelse med stykket. Mens karaktertyperne,
som har en tendens til at bli konstante, ciseleres i det
uendelige, blir talen altid mere aandfuld og elegant, det knitrer av
pointerte fyndsprog, og rytmen bringer det hele til at bølge
i et stadig skiftende spil av lys og skygge. En oversættelse
maa desværre bli farveløs, man kunde helst kaste pennen,
ialfald naar man har med Menander at gjøre — det blir saa
altfor fattigslig paa norsk og med tryksværte . . Verslinjen
blir stiv og ensformig, hvor Menander har hørt musikken i
sit eget talesprog og ved opløsning av senarens lange stavelser
bragt variation og liv. Naar man har med brudstykker at
gjøre som her, kommer heller ikke spændingen ved intrigen
til sin ret. Men selv i den makulaturforfatning, den gamle
græker er naadd i til os, har han hat en smuk sukces paa
tyske vers og tyske scener — saa han kanske ogsaa i vort
taakede Norden kunde vinde bifald! Som forsøk hitsættes her
et par scener i oversættelse.
Stykket heter «Epitrepontes», paa norsk kan vi kalde det
«Opmanden». En rik ung mand har under en natlig
kvindefest traadt en ung pike for nær. Hun kjendte ikke ham, han
kjendte ikke hende — det eneste kjendemerke, som hun har
faat tak i, er hans ring. Merkelig nok — ja høist
merkelig forresten — er det netop sin forlovede hun har hat at
gjøre med. Han gifter sig med hende, begge aner fremdeles
intet. Fem maaneder efter bryllupet kommer den nye
verdensborger, som fruens gamle amme sætter ut. Den snedige slave,
Onesimos, faar tak i hemmeligheten, underretter sin herre, som
blir rasende. Han jager ikke sin unge hustru tilbake til
hendes hjem, men fylder huset med bonkamerater, svir og
lystighet, leier ogsaa en tløitespillerske for at bringe alt
gammelt i glemme. Men saaret vil ikke læges: han er glad i sin
frue, taaler ikke at se hetæren, hvorover denne igjen er baade
fortvilet og skamfuld. I første scene har slaven Onesimos og
fruens grinete og smaalige far, Smikrines, optraadt. Den sidste
skal netop forlate spillepladsen, da et par uenige slaver
appellerer til ham som opmand: det gjælder den utsatte gut som
ingen av de tre aner er fruens eget barn. Smikrines, ærgerlig
over alt det han har hørt om sin svigersøn, er litet oplagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
