Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Rousseau og det nittende Aarhundrede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseau og det nittende Aarhundrede.
341
I.
Mest direkte var naturligvis Indflydelsen paa den franske
Literatur. Chateaubriand var i sin Ungdom berust af
Rousseaus Værker; baade hans religiøse og hans poetiske
Tendenser affødtes af denne Paavirkning,1 der ikke bliver
mindre betydningsfuld, fordi andre Paavirkninger senere kom
til eller fordi den unge Romantiker selv blev stillet overfor
den store Natur, lærte i Ensomhedens og Fattigdommens
Skole og saaledes gjorde Erfaringer som dem, Rousseau var
bleven ledet af. Madame de Stael, der i sin Ungdom
skrev en begejstret og forstaaende lille Bog om Rousseau,
lededes ogsaa af hans Værker ind paa den romantiske Bane.
Lamartine var ogsaa en Rousseaudyrker i sin Ungdom;
skønt hans Moder brændte Rousseaus Bøger, da hun fandt
dem i hans Værelse,2 blev Virkningen af dem stærke og
varige. Baade i hans Naturpoesi og i hans religiøse
Digtning rører sig Eftervirkninger af den. Lamennais
paavirkedes af Rousseaus demokratiske og sociale Entusiasme;
den spores baade i hans Ungdom, da han i Kamp mod
Rationalismen henviste til den for de Enfoldigste tilgængelige
umiddelbare Tro, og senere, da han i Religionens Navn
krævede den sociale Omformning, hvis Bebuder Rousseau
havde været. Man har kaldt «Paroles d’un croyant» (en
Troendes Ord) «Contrat social fremstillet i Parabelform».3
Der var dog et vigtigt Punkt, i hvilket Lamennais (ligesom
efter ham saa mange af det nittende Aarhundredes sociale
Reformatorer) berigtigede Rousseaus Stade. Det var den Vægt,
han lagde paa Arbejdernes Sammenslutning i smaa og store
Associationer. Han siger til de Fattige: «Slut Eder sammen,
og vær gensidig Støtte og Ly for hverandre. Saalænge I ere
splittede og Enhver kun tænker paa sig selv, kunne I kun
vente Lidelse, Ulykke og Undertrykkelse. . . . Naar man spørger
Eder, hvor mange I ere, skulle I svare: Vi ere kun én, ti
vore Brødre, de ere os selv, og vi ere Et med vore
1 Smlg. Gira ud: Les origines du Génie du Christianisme (Compte rendu
de l’Académie des sciences morales et politiques. 1911, p. 43).
2 Smlg. Annales de la société J. J. Rousseau. III, p. 271, 283.
8 Charles Adam: La philosophie en France. Paris 1894, p. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
