Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Chr. Collin.
Altsaa den store romantiske tidsalders dristigste, mest
eventyrlige naturfilosofiske drøm, en tanke, som selv av en
saa djerv tænker som Kant blev betegnet som et vaagsomt
tankeeventyr, ein gewagtes Abenteuer der Verniinft, og som
gjennem to menneskealdre eller mere av mange fremragende
naturforskere (som Cuvier, Richard Owen, Agassiz) blev
opfattet som overspændt, usolid og ubevislig «naturfilosofi», —
denne tanke om livsformernes opstigning ved selvutvikling
gjennem millioner av aar er av Charles Darwin og hans
elever kjæmpet frem til seier. En større, mere følgerik
begivenhet har hele videnskapens historie neppe at opvise.
Det gjælder altsaa ikke om at «avsætte Darwin», eller at
gjøre hans betydning ringe. Bortset fra en lang række av
lysende opdagelser paa de forskjelligste omraader har han
allerede i sit første hovedverk, foruten at gjøre selve
utviklingslæren overvældende sandsynlig, ogsaa gjennem teorien
om det naturlige utvalg i kampen for tilværelsen leveret et
værdifuldt bidrag til en forklaring av utviklingens
aarsa-ker. Ti selv om det naturlige utvalg ikke har været en
hovedfaktor i livsformernes fremgang (hvad ialfald
mangfoldige naturforskere nu betviler), kan vel ingen negte, at denne
faktor har været medvirkende. Kanske kunde man begrænse
dens betydning derhen, at det naturlige utvalg (the siirvival
of the fittest) har kunnet paa skynde livsformernes
fremgang, hvor en saadan foregik av andre aarsaker (f. eks.
energi-besparing ved arbeidsdeling og gjensidig hjælp, ved erobring
av et rikt nylænde eller ved klimaets voksende gunst), og
forsinke tilbakegang, hvor en saadan foregik av andre
aarsaker (f. eks. energi-tap ved gjensidig ødelæggende kamp,
angrep av overlegne fiender, deriblandt sygdoms-parasiter, eller
ved klimaets ugunst).
Det erkjendes mere og mere av biologer, at Darwin ikke
endog tilnærmelsesvis fuldstændig har løst problemet om a a
r-sakerne til livsformernes fremgang og tilbakegang. En
fremragende engelsk biolog, professor W. Bateson, uttalte i
anledning av Darwins hundredeaars-jubilæum: «Tiden er endnu ikke
1912), s. 2, at den første grundsætning, som har været ledende for hans
fremstilling, er «die Auffassung der Deszendenzlehre (ich sage ausdrücklich Lehre
und nicht Theori e) als einer unerschütterlichen Tatsache, die heute keiner
weiteren Beweise, Begründungen und Stiitzen mehr bedarf».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
