Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Chr. Collin.
«De indfødtes tal avtar hurtig», sier han etsteds. De taaler
ikke de europæiske sygdomme. Selv milde sygdomme, som
meslinger, virker ofte dødbringende. Paa somme av de
oceaniske øer paastaar de indfødte, at naar en europæer
kommer til landet, faar alle de indfødte en forkjølelse paa
halsen! «Det var vemodig», sier Darwin, «at høre de kraftige,
prægtig utseende indfødte paa Ny-Seeland uttale, at de
visste deres land var skjæbnebestemt til ikke at bli deres
barns land.»1 Paa den skjønne og sunde ø Tahiti var
befolkningen i høi grad svundet ind siden Cooks opdagelse
av øen, og det uagtet barnemord og krig var blit langt
mindre hyppige.
Darwin kom (som vi saa i begyndelsen av denne essay)
til den slutning, at «de forskjellige varieteter av mennesker
virker paa hinanden som de forskjellige dyrearter: den
sterkere utrydder altid den svakere».
Endnu saa sent som i 1887, et halvt aarhundrede senere,
skriver Darwin i et av sine breve: «Om ikke lang tid vil
et endeløst antal av de lavere racer rundt om i verden være
elimineret væk av de høiere racer.»2 En spaadom som for
tiden synes at ha langt mindre utsigt til at gaa i opfyldelse.
Maorierne paa Ny-Seeland gaar ikke længere tilbake i
folketal; de synes endog at være begyndt at vokse. I Sydafrika
er Bantu-folket som syv mot én overfor europæerne. Og
de er selv fuldt paa det rene med, at de er en kraftig race,
som ikke vil la sig utrydde. Negrene i Nordamerika føler
sig aldeles ikke «feige» eller indviet til undergang. Og vi
begynder mere og mere at indse, at de hvite folk trænger
de farvedes hjælp til at opdyrke den tropiske paradis-have.
De farvede folk repræsenterer, ved sin tilvænning til klimaet,
en vældig livs-kapital, opsamlet gjennem kanske ti-tusener av
aar, — værdier, som det vilde være et forfærdelig sløseri at
forøde. Efterat de fleste hvite folk har begyndt at gaa mere
eller mindre sterk tilbake i frugtbarhet (især gjennem utbredelsen
av ny-malthusianismen), begynder Malthus’ og Darwins frygt
for den «geometriske tilvekst» av den menneskelige
befolkning3 at avløses av en følelse av, at jorden ialfald for lange
1 Journal of Researches (Everyman’s Library), s. 419.
2 Charles Darwin, Life and Letters, I, s. 317.
8 Denne frygt kommer allerede tilorde i Darwins reiseberetning (1839),
skrevet like efter læsningen av Malthus’ verk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
