Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
383
Intet forklarer efter mit skjøn hedre Darwins
overordentlige tiltro til loven om det naturlige utvalg som en
hovedforklaring av hele den millionaarige livsfremgang (og arternes
tilblivelse) end dette, at han var vokset op i den store
videnskabelige tradition fra den nyere fysiks og astronomis
grundlæggere. En lov, som skulde forklare arternes oprindelse og
livs-formernes fremgang, maatte vise, at det hele berodde paa
et beundringsværdig enkelt maskineri. Alene et saadant var
naturen og dens iboende guddom værdig.
Man har, ikke uten ret, sagt, at Darwins forklaring er
mekanisk (eller rettere: mekanistisk). Ja, den er blit til under
indflydelse av traditionen fra den mekaniske videnskaps
glimrende triumfer.
Men Darwins teori var aldeles ikke materialistisk, eller
ateistisk. Tvertimot. Som den nyere fysik og astronomi
i det store og hele hadde vokset op i stiltiende forbund og
fostbroderskap med en teistisk verdensanskuelse, saaledes
blev ogsaa den moderne livs-videnskap, gjennem Charles
Darwin (likesom samfundsvidenskapen gjennem Adam Smith)
grundlagt ved en mekanistisk teori, som underforstod troen
paa naturens Gud; en guddom som ved de enkleste midler
styrer alt til det bedste, eller ialfald mot det bedre og bedre.
Charles Darwin hadde ikke for intet begyndt sit
studenterliv i Cambridge med at studere teologi. Vistnok drev
han det ikke vidt, og naturforskning var fra en tidlig alder
hans lidenskap. Men han drev det i det mindste til at læse
den engelske teolog William Paley’s verker om hvorledes
naturens guddom har indrettet dyrenes liv med vidunderlig
planmæssighet i alle enkelheter. Darwin sier selv, at han i
sin tid kunde et av Paley’s verker næsten utenad.1 Og det
kan temmelig trygt sies, at uten læsning av Paley hadde
Darwin aldrig kunnet forme sin teori. Han skylder Paley
næsten endda mere end han skylder Malthus. Ingen
teologer har vel (indirekte) øvet en saa stor indflydelse i den
nyere videnskaps historie som disse to.
1 I et brev til Lubbock, 15. nov. 1859 (Life and Letters II, 219): «Jeg
tror neppe jeg har beundret nogen bok mere end Palej^’s «Naturlige teologi».
I selvbiografien (Life, I, 47) sier han: «Logiken i Paley’s FA>idences of
Christia-nity voldte mig likesaa megen glæde som Euklid» (Euklids geometri).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
