Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
385
ker»1 for at være langt fuldkommere og mere kunstfærdige
end menneskets verker, da er dette en antitese, som gjennem
mange mellemled kan forfølges tilbake til oldtidens stoikere.
Naturens verker var det samme som guddommens verker.2
Naar man sammenstiller forskjellige uttalelser av Darwin
selv, kan der ikke være tvil om, at han med sin glimrende
teori om det naturlige utvalg i kampen for tilværelsen
tilfredstillet paa en gang sin trang til en strengt
naturvidenskabelig, saavidt mulig mekanistisk forklaring og sin religiøse
eller teologiske trang til at forklare sig, hvorfor verdens
guddom hadde skapt de levende væsener saa overvættes
frugtbare, at deres antal i høi grad maatte uttyndes gjennem en
kamp for tilværelsen.
Allerede Malthus (som ogsaa var natur-teolog) hadde
forsøkt at ^forklare, hvad der var den guddommelige plan
med denne overvættes frugtbarhet: den var en prøvelse eller
skolegang for menneskene i seksuel selvbeherskelse. Men
denne merkværdige forklaring kunde umulig strække til for
Darwin, hvis opmerksomhet især var henvendt paa dyrenes
endnu langt større frugtbarhet. For dyrenes vedkommende
kunde det dog ikke tænkes, at naturens Gud hadde planlagt
en streng optugtelse i forsagelse, ved at straffe overvættes
frugtbarhet med alle overbefolkningens forfærdelige følger.
Den unge Darwin fandt en anden løsning paa gaaden.
«Naturens krig», som en følge av kronisk overbefolkning, var
et guddommelig middel for slegtens eller typens fremgang.
Den var en konkurranse-prøve i livsdygtighet. De som bestod
prøven, blev de utvalgte.
Ganske vist kunde det ikke undgaaes, at Darwin mere
og mere kom til at tvile paa, at en saadan skaber-plan kunde
tilskrives en algod og alvis guddom. Han blev mere og
mere religiøs agnostiker, et standpunkt, som han klart
antyder i 1868, ved utgangen av det store verk om dyrs og
planters variation.3 Dette standpunkt kommer endda tyde-
1 Natures’ productions (Origin of Species, s. 102). The ivorks o f the
Crea-tor (ib. s. 228). I Journal of Researches uttrykkes tanken endnu tydeligere:
the productions of the God of Nature (s. 484).
2 Se især Cicero, De natura deorum, II, 22. Og Galileo Galilei (Favaro’s
utgave), VII, 448.
3 The Variation of Animals and Piants under Domestication, Popular
Edition, 1905 n, II, s. 525 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
