Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
387
Efter dette blir det let forstaaelig, at en darwinsk eller
pseudo-darwinsk militaristisk verdensanskuelse i flere lande
kunde indgaa i et slags amalgam med en
gammeltestamentlig farvet stamme- eller stats-religiøsitet (av engelske forskere
kaldt tribal religion). Ethvert kraftig folk, tyskerne saa vel
som briterne, kunde anse sig selv for Herrens utvalgte folk
og tro, at Gud var med paa deres side i krigen.
Saa stor en forskjel der end kan være mellem den geniale
engelske naturforsker Charles Darwin og store tyske herførere
og statsmænd som Moltke og Bismarck, — vi forstaar dog,
at de tilhørte den samme tidsalder, — en tidsalder som er
ifærd med at forsvinde og gi plads for en ny tid.
Vi forstaar, at Moltke, ut fra sin krigsreligion, kunde
erklære, overfor fredsvennen professor Bluntschli, at
«krigen er hellig, indstiftet av Gud». «Den er et led i Guds
verdensordning.» Og vi forstaar, at Bismarck kunde uttale:
«krigen er en naturlov; den er kampen for tilværelsen i
almindeligereform.» De, som gjennem sin gammeltestamentlige
bibeltro var krigs-troende, maatte opfatte Darwins lære som
en naturvidenskabelig bekræftelse paa sin krigsreligion. Især
naar de i sin politik netop hadde bruk for en saadan
opfatning, for at retfærdiggjøre blodige krige og voksende rustninger.
Især saalænge der endnu var uhyre strækninger av Afrika
og Asien, som europæiske magter kunde ha haab om at
bemægtige sig, altsaa til utgangen av den russisk-japanske krig,
— saa længe stemte krigsrelion og krigs-filosofi fortræffelig
med statsmænds og finansmænds interesser. Og det er da
let forstaaelig, at Darwins første hovedverk, som av
forfatteren aldrig var tilbakekaldt, men atter og atter optrykt, har
fortsat med at øve sin indflydelse like til vore dage. Ogsaa i
den indre politik kunde mange mennesker inden
overklasserne føie sig tiltalt av hvad Häckel kaldte en «aristokratisk
teori», — en livs-lov om at ulikhet giør utslaget i kampen
for tilværelsen.
Men dertil kom, at selv Darwins andet hovedverk,
«Menneskets avstamning», ved en mindre dyptgaaende betragtning
syntes at bekræfte krigs-filosofien. Mangfoldige av de høiere
dyr og menneskene naar længst ved at kjæmpe i forbund.
Ganske rigtig. Men krigen er jo netop en kamp i forbund!
De sociale dyder, som Darwin taler om i sit andet hoved-
26 — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
