- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
390

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390

Chr. Collin.

tanken om samhjælpens rolle i livskampen til en
fuldstændig klar teori. I det samme verk, hvori han bekjender sig
til den altomfattende næstekjærlighets princip, taler han ogsaa
om, at «fra de ældste tider har lykkelig utrustede stammer
avløst andre stammer». Og «den dag idag fortrænger og
avløser overalt [Europas] kulturfolk de barbariske folk».1 Han
drager ikke den nærliggende konsekvens av sin lære om
sympatiens og samfundsdriftens gradvise utvidelse, at en
dannelse av videre og videre samfund maa ansees
for at være en av hovedlovene for menneskelig fremgang.2

Krigs-filosofiens anden forsvars-linje er saaledes ikke
vanskelig at gjennembryte. Darwin selv hadde i virkeligheten
(uten at reflektere over det) i sit andet hovedverk aapnet en
bresche for freds-filosofien. Naar det indrømmes (som det
gjøres av Darwin), at ialfald paa et høiere livstrin er forbund
og trofast samhold i livskampen ikke alene gavnlig, men
uundværlig; naar det fremdeles indrømmes, at de dyriske
og menneskelige forbund har utviklet sig gradvis fra familier
og horder til stammer og stater, da er der ingen grund til
at tro, at de nuværende stammer repræsenterer det sidste og
endelige trin i forbunds-dannelse. Hvad de fleste fredsvenner
kræver, er alene en fortsættelse av statsdannelsens
store proces. Vi kan ikke hvile paa vore forfædres
laurbær. Det som i middelalderen (hos os paa Harald
Haarfager og endnu paa Olavernes tid) var den store freds-sak,
landefreden, «frodefreden» mellem individer, familier og
fylker inden det samme folk, — denne fredssak hadde paa
mange steder av jorden været en «utopi» gjennem tusener
av aar. Og det har krævet et uhyre arbeide at føre
landefredens sak frem til seier, i det ene land efter det andet.

Men hvad landefreden var i fordums dage, det er
verdensfreden nu. Hvad samling av fylker til et
«thjodkonge-dømme» var paa et ældre trin, del vil samlingen av folkene
til en «over-stat» være nu. Kommunikationernes
overordentlige forbedring, og som en følge derav verdenshandelens
utvikling, gjør arbeidsfred og bytte-fred over den hele jord til
en økonomisk og kulturel nødvendighet, indskjærpet ved en
stadig stigende løpende mulkt av uproduktive utgifter.

1 The Descent of Man, s. 197.

2 Smlgn. min Tolstoi-bok, 2. utgave s. 164—7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free