Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye livsvidenskap.
395
Ganske vist benegter enkelte forskere som professor P o u 11 o n i Oxford
(«Darwin and the Origin of Species», 1909), at mutationslæren har formaadd at
rokke ved Darwins opfatning av det naturlige utvalg. Og hvad palæontologiens
vidnesbyrd for Lamarcks lære angaar, kan de maaske ikke endnu sies at være
absolut avgjørende.
Dertil kommer, at saa fremragende elever av Mendel som professor \V.
Johannssen og professor Bateson hævder, at spørsmaalet om aarsakerne
til livs-typernes omdannelse endnu ikke er modent for løsning.
«Vi vet endnu næsten intet om aarsakerne til mutationerne», sier
Johanns-sen. Paa et andet sted (Elemente, s. 449) hævder dog den fremragende danske
biolog, at vi finder det største antal nye livs-typer der, hvor der er bedst
adgang til utbredelse og" rikelig ernæring». Gjennem denne opfatning synes der
at aapne sig en bresche for Lamarcks lære, ialfald naar denne omarbeides i
overensstemmelse med nutidens energi-lære. Organisk nydannelse inden
kimplasmaet («progressiv mutation», efter de Vri es) kan vel fra energilærens
synspunkt alene tænkes at opstaa derved, at den organiske energi-omsætning foregaar
med stort overskud, og at en del av dette overskud kapitaliseres gjennem
nybygning (av arve-enheter). I hvert fald er det paa denne maate, at nybygning av
kultur-redskaper (altsaa kulturel fremgang) faktisk foregaar. Og i den
menneskelige kulturhistorie kan der med sikkerhet paavises to hoved-aarsaker til at
energi-omsætningen foregaar med stort overskud: arv av rikt forarbeide
(organisk og uorganisk) og arbeidsdeling med gjensidig hjælp. Begge
er energi-besparende og volder derved hvad statsøkonomerne kalder «en tendens
til stigende utbytte». Herpaa maa vel al livs-fremgang bero. — Jeg skal ved
en anden leilighet søke at vise, at den nye videnskap om kultur sandsynligvis
kan yde et bidrag til løsningen av livshistoriens hoved-problem: frembringelsen
av høiere eller mere sammensatte livsformer.
Her skal kun nævnes, at analogien fra den historiske erfaring om
kulturorganernes vekst tyder paa, at organisk fremgang (gjennem kapitalisering av
energi-overskud i kimplasmaet) fortrinsvis foregaar i heldige
landnaams-tider, hvor der er usedvanlig adgang til erobring av rikt forarbeide og
forholdsvis liten trængsel om rike næringskilder. Denne forklaring vilde stemme
med professor W. Johannsens uttalelse om at nye livs-typer især optræder, hvor
der er bedst adgang til rumlig utbredelse og rikelig næring. De særlig
nyskapende tider er vel de store ekspansions-tide r, baade i den organiske og
den kulturelle utvikling. Naar klimaet forandrer sig hurtig i gunstig retning,
vil dette forhold kunne være jevngodt med et nyt landnaam.
Ved siden av biologiens nye resultater vil i hvert fald ogsaa den anden
hovedgren av livsvidenskapen, sociologien eller (med et bedre navn)
kultur-videnskapen, komme til at øve en stor indflydelse paa livsbelysningen. Og
den nye kulturvidenskap peker efter mit skjøn avgjort i den retning, at arbeide
og samarbeide (gjensidig hjælp) har været hoved-faktorer i livets fremgang.
En ny tids morgenrøde synes at dæmre frem av disse to videnskapers
samvirken. — Chr Collin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
