Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Øren og ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØREN OG ORD.
Landstrygerbetragtninger.
Øjne og hænder er det, der fattes os; vi er lutter øre. Og
ørene har den fejl, at der er to af dem: et, som det
kan gå ind ad, og et, som det kan gå ud af. Den, som ikke
vil høre, må føie, hedder det; men den, der blot vil høre,
han får det også at føie tilsidst. «Vorder ordets gørere og
ikke alene dets hørere» siger det nye testamentes Jakob; men
han ved også, hvorfor han siger det; thi han føjer til: «med
hvilket I bedrager eder selv.» Og hvori det bedrageri består,
kan Jakob også sige os: det består i at glemme sig selv. «Thi
dersom nogen er ordets hører og ikke dets gører, han ligner
en mand, der betragter sit ansigt i et spejl; han betragter sig
og går bort og glemmer strax hvordan han var.»
Jo, han har vidst, hvordan et menneske er indrettet, den
gamle, kristelige jøde, og hvordan man skal bære sig ad med
at glemme: Hare lægge hænderne i skødet og så give sig til
at høre: snart det ene og snart det andet. Når man har
hørt det andet, så glemmer man det ene; og når man har
hørt alt hvad høres kan, så glemmer man tilsidst sig selv.
Man skal høre meget, før ørene går af én, siger
folkesproget; men det siger også, at man kan høre så længe, til
ørene går af en; thi det véd, at det slemme ved at høre ikke
blot er det, at man glemmer hvad man har hørt, men at
man tilsidst mister ævnen til at høre. Man fyldes af alt
dette fremmede stof, der bestandig glider gennem det
viljeløse øre. Det stakkels øre, der ikke kan lukkes, som øjnene
kan det. Havde man dog øreklapper som en sælhund! Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
