- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
407

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Øren og ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øren og orel.

407

er den rene jammer mod hvad den var i sin ungdoms dage;
og medens øjet, istedenfor tusind ting, det nu har at se på i
det nære, dengang havde nok at bestille i det fjærne og
læste desbedre i naturens bog, før det flk den trykte at læse i,
— så har øret, istedenfor hine simple og fattige lyde, fået en
endeløs verden at lytte til.

Hør menneskets bestandigt ynglende tale med sprogenes
mangfoldige, summende og snakkende slægter; tonernes
stigende strøm, fra menneskestruber, fra trommer og rør, fra
svingende strenge og klingende malme, stedse stærkere og
mangfoldigere, finere og mere forviklede: Wagner og Brahms,
som den koncertvante dvæler ved i tankefuldt velbehag,
medens en hottentot eller indianer vilde stoppe fingrene i ørene
og hyle.

Og denne ørets verden en åndens verden! Lutter
tonende symboler for følelser og tanker; budbringere fra fjærne
slægter. «Klang fra de forsvundne tider; o, vidunderligt at
høre!» Ja, sandelig: er der noget, der er uendeligt, og som
sætter et menneske ind i uendelighedens strøm, så er det
denne ørets verden.

Er det da ikke rimeligt, at øret ophøjer sig over de
andre sanseredskaber, som det da også rigelig har gjort; —
øret, der åbner vejen til det åndelige, til det uendelige, ja til
selve Gud; «thi hvorledes skulde de tro, om de ikke have
hort?» Og ikke blot, at hørelsen selv ophøjer sig; men den
udsender sine myriader af symboler til at tage andre sanser
fangne med: Prikker og streger og krøller og sving og
jammerlige kragetær; den hele sorte hær, der skal erobre øjnene,
drage dem hort fra det, de er skabt til at se på, tvinge dem
til at blive ørets viljeløse slaver, lystre talens og tonernes
symboler og signaler, levendes og dødes tale, fjærne sprog og
døde sprog, nodernes og tallenes vrimmel og ufattelig
algebra. Endeløst som Ægyptens græshoppesværme, «der skjulte
synet af jorden, så at man ikke kunde se jorden, og der blev
intet grønt tilovers på træer eller på markens urter».

Sådan er bogstavens trældom, når mennesket lader sig
hilde deri. Den gør vore øjne til øren, den gør fingre til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free