- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Treogtyvende aargang. 1912 /
415

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Ærer de gamle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ærer de gamle.

415

Naar en ung naturforsker eller matematiker har gjort en
eller tiere betydningsfulde opdagelser, vil han i mange tilfælde
ha nok for resten av sit liv med at bygge videre paa dette
grundlag eller arbeide sig videre frem i samme retning. Han
vil kanske bringe videnskapen paa dette specielle
omraade saa langt, som tidens forudsætninger overhodet
tillater. Men dette arbeide vil lettelig hindre ham i som ældre
at slaa ind paa helt nye baner, hvor forskningen har ligget
mere brak, og store opdagelser kan gjøres. At dette kanske
ikke saa hyppig sker, beviser derfor egentlig ikke meget
angaaende de forskjellige livsaldres aandelige elasticitet og
produktionsevne.

Men selv om det er rigtig, at naturforskeren i de fleste
tilfælde allerede i en forholdsvis ung alder har sit
betydningsfuldeste, mere nyskapende livsvirke bak sig, gjælder
ingenlunde det samme paa de humanistiske videnskapers omraade.
For historikeren, sprogforskeren, juristen, socialøkonomen,
filosofen o. s. v. gives der naturligvis ogsaa en aldersgrænse.
Men dels ligger denne i de fleste tilfælde temmelig høit oppe
i aarene. Dels viser ikke erfaringen paa dette omraade nogen
kulmination i ungdomsaarene. Der er heller som regel en
jevn vekst i produktionens lødighet og modenhet frem
gjennem aarene, indtil paa et ofte temmelig sent
alderstrin den produktive kraft begynder at avtage. Der kunde
anføres en mængde eksempler herpaa baade fra vort land
og fra andre lande. Men enhver vil selv ha let for at
finde dem.

Hvorpaa beror nu denne forskjel? Jeg tror, at en
hovedgrund ligger deri, at vilkaarene for tilegnelse og produktion
inden de humanistiske fag er helt andre end de, som jeg nys
antydet for naturforskning og matematik. Alle de
viden-skaper, som har mennesket selv, dets historie, samfundsliv
o. s. v. til gjenstand, hænger paa det nøieste sammen. Paa
dette utstrakte omraade er i tidens løp en uhyre videns-masse
opsamlet, et væld av erfaring og tænkning, hvorav selv den
geniale forsker hele sit liv igjennem med frugt kan vedbli at
øse. For historikeren, sociologen, juristen, filosofen,
socialøkonomen o. s. v. er ingen av de andre aands- og
samfunds-videnskaper ligegyldig; han kan, saa at si aldrig bli lærd
nok; ham mere end nogen anden gjælder ordet, at man lærer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1912/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free