Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: Den internationale fredsbevægelse og den italiensk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Ragnvald Moe.
at fredstanken, om jeg saa maa si, var traadt over den
offentlige bevissthets tærskel. Man har brukt ordet reaktion —
man har stadig talt om det sidste aars reaktion mot
fredsarbeidet. Men siden der bare kan reageres mot kræfter, saa
skjønner vi, at fredstanken, trods alt, maa være blit noget
av en kraft i den moderne politik. At den endnu ikke
eiden utslaggjørende kraft, deri har den europæiske opinion
ret. Men arbeidet er endnu ungt. Først i 1889, ved stiftelsen
av den Interparlamentariske Union, blev det ført over til
kredser med stemme og ansvar i det offentlige liv. Og først
i 1899, ved Haag-konferansens sammentræden, kom
statsmagterne til.
Det internationale retsarbeide, som danner resultaterne
av denne konferanse og dens efterfølger av 1907, er nu det
egentlige moderne fredsverk. Tvilen og mistilliden har
derfor naturlig rettet sig mot dette. At de konventioner som
magternes repræsentanter i Haag var kommet til enighet
om, blev saa litet paaagtet, at de ikke fra nogen kant blev
paakaldt for at forebygge krigsutbruddet, og at de heller ikke
viste sig istand til at sikre en human krigsførsel, — dette
eidet, nærmere bestemt, som efter den italiensk-tyrkiske krig
har skapt mismod og tvil. Hertil kommer saa den
nedslaaende bevissthet om at italienernes togt betegnet et brutalt
brud paa traktatmæssige forpligtelser, baade fra Italiens og
magternes side, idet man skal ha krænket § 7 i
Parisertraktaten av 30te mars 1856, samt traktaten av 15de april s. a.,
som begge antages at garantere det Ottomanske Rikes
territoriale integritet. I sammenhæng hermed har man endelig
beklaget det skedde som et attentat paa traktaternes hellighet,
idet traktaterne uten reservation er blit betegnet som
grundlaget for den internationale stabilitet og solidaritet, og
dermed for freden. Jeg vil forsøke at belyse værdien og
berettigelsen av alle disse bekymringer.
Det maa for det første ved nærmere overveielse bli
aabenbart, at man i de sidste aar inden vide kredser var
kommet til at nære urigtige forestillinger om den position
som Haagoverenskomsterne — hvortil vi vil føie
Londonerdeklarationen av 1909 om sjøkrigens ret — indtar i
samtidens retsliv. Flere av de mest utbredte fremstillinger av
folkeretten er vidnesbyrd herom og har delvis bidrat hertil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
