Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnvald Moe: Den internationale fredsbevægelse og den italiensk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den internationale fredsbevægelse og den italiensk-tyrkiske krig. 457
kunde erklæres som absolut kontrabande, er blit fastslaat
som relativ, eller som det heter betingelsesvis kontrabande
— contrebande conditionnelle — først og fremst levnetsmidler,
og som kun kan beslaglægges, naar skibet gaar til en
fiendtlig havn, og det da kan godtgjøres eller med føie
præsu-meres at varerne er bestemt til den fiendtlige ståt eller dens
stridskræfter. Denne nyvinding for den humane folkeret er
rigtignok kjøpt med en indrømmelse som klart
karakteriserer Londonoverenskomsten som et kompromis mellem
gammelt og nyt, idet absolut kontrabande kan beslaglægges
paa nøitralt skib ogsaa naar det gaar til nøitral havn, hvis
det kan fastslaaes at varerne derfra gaar videre f. eks. over
land til fienden, —en praksis som i denne form oprindelig
var amerikansk og som englænderne under Boerkrigen en
tid forsøkte at opretholde. En stor postbaat «Carthage», som
gaar mellem Marseille og Tunis, blev nu i januar beslaglagt
og ført til Cagliari av italienerne, fordi den hadde ombord
en luftmaskine som de antok skulde gaa videre tillands til
Tripolis. I Londondeklarationen er flyveredskaper henregnet
til betingelsesvis kontrabande og skulde derefter ikke kunne
røres. Beslaglæggelsen av post skulde desuten efter den
gamle Haagkonvention være forbudt. Det andet tilfælde
gjaldt som bekjendt en avdeling tyrkiske militære
sykepleiere som likeledes befandt sig paa en fransk passagerbaat
mellem Marseille og Tunis, men blev arresteret og med skibet
ført til Cagliari, fordi man antok at de i virkeligheten var
aktive soldater. Londondeklarationen har i dette tilfælde
opretholdt en praksis, som ubetinget ligger tilbake for den
moderne retsopfatning, idet den i § 47 tillater at ethvert
individ som tilhører den fiendtlige stridsmagt og som
befinder sig ombord paa et nøitralt skib til nøitral havn, kan
gripes, selv om der ellers ikke er nogen grund til at
beslaglægge skibet. Man har betragtet det som en seier for den
nye folkeret at Italien, efter faa dages forløp, frigav begge de
franske skibe med last og fanger, og at de istedenfor at
beholde dem indtil videre og la den nationale prisedomstol
avgjøre aeroplanets bestemmelse og tyrkernes sande karakter,
straks gik ind paa at indbringe begge tilfælde for
voldgiftsdomstolen i Haag. Det kan imidlertid neppe ansees som
nogen vinding for fredssaken og folkeretten, at Haagdom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
